En lille hilsen fra vores tilbagetrækning, som på en eller anden måde er kommet til at handle meget om det med underholdning. Eller, mere konkret, behovet for underholdning, og det at være helt foruden. For underholdning er der altså ikke meget af her.
På en tilbagetrækning er man i et meget kontrolleret miljø, hvor alt er tilrettelagt for at tilbyde den størst mulige ro og koncentration. Hvert øjeblik er skemalagt, så man behøver ikke spekulere over, hvad man nu kunne tænke sig at gøre – det er allerede besluttet hvad man skal.
Almindeligvis bruger vi mennesker faktisk ret meget af vores frie tid (altså den tid som ikke er dedikeret hverdagens arbejde, små rutiner og forpligtelser) på at spekulere over, hvad vi kunne have lyst til. Eller også er vi for trætte til overhovedet at tænke på det, og falder bare bevidstløse om i sofaen… Hvis vi har et nogenlunde vågent og opmærksomt øjeblik i stilhed, vil vores overaktive sind som regel straks give sig til at scanne horisonten for interessante muligheder. Det sker så hurtigt, at vi knap nok når at opdage det, endsige at overveje om det er hensigtsmæssigt. Man skal nemlig være ret stille for at kunne nå at følge med sindets strøm; til gengæld er det vældig spændende, når det lykkes.
En ting der er blevet tydelig for mig, er hvor mange historier, hverdagen bygger på. I vores hverdag fortæller vi konstant os selv historier. Historier om fortiden, og historier om fremtiden. Når man sidder helt stille med sit sind i dagevis, bliver denne tendens overordentligt synlig.
Det er formentlig ikke fordi man fortæller sig selv flere historier end normalt, når man er i tilbagetrækning. Historierne bliver bare så meget mere tydelige, når de præsenteres på baggrund af det rolige sind. Lige pludselig opdager man, hvor forstyrrende de egentlig er, og i hvor høj grad de trækker én ud af øjeblikket.
Ofte er det faktisk meget svært at stoppe den endeløse kværnen. Sindet er smart, forstået på den måde, at det lige præcis ved, hvad vi hver især bare ikke kan modstå. Nogen kan ikke give slip på tankerne, hvis de skaber en vidunderlig, smuk dagdrøm. Andre er til fals for snedig og indviklet ’løsningstænkning’, mens andre igen lader sig narre af pragtfulde, nyskabende og kreative ideer. Vi er alle forskellige – og så alligevel forbavsende ens.
Jeg har stor glæde af at lave aftaler med mig selv, inden jeg går i tilbagetrækning. Jeg aftaler for eksempel, at indtil søndag kl. 16 vil jeg ikke engagere mig i mine historier. Jeg vil lade dem leve deres eget liv, og så vil jeg imens koncentrere mig om min opgave, som er at bære sindet så varsomt og forsigtigt, at det kan falde til ro. Er jeg inde i en meget urolig periode, kan jeg godt finde på at love mig selv, at søndag kl. 16.01 vil jeg tænke over XXX i timevis. XXX kan være hvad som helst. Der er altid et eller andet, der presser sig på, men det er sjovt nok typisk knap så presserende efter 4-5 dages ro….
Så nu vil jeg vende tilbage til stilheden, mens jeg ønsker jer alle en pragtfuld weekend!
