Nytåret er sådan lidt en dobbelttydig tid for mig. I mange år hadede jeg nytårsaften af et godt hjerte. For mig var det en aften med opskruede forventninger og indbygget tristhed, og for min skyld kunne vi ærligt talt godt have gået af med den. Sådan har jeg det heldigvis ikke længere, men det er formentlig først og fremmest fordi jeg er lykkedes med at overbevise ham min elskede om, at det er en aften der bedst tilbringes i et et lille, trygt selskab, med kun de allernærmeste. En aften hvor der er plads til både spas og fordybelse, og hvor man i fred og fordragelighed kan reflektere over året der gik, og året der kommer. Hvor man andægtigt kan tage hul på det fine nye år, med de mange uberørte dage, som man kan fylde med lige præcis dét, man har allermest lyst til.
Jeg har allerede fortalt om den helt særlige meditation, vi altid laver nytårsaftensdag. I år mødes vi i templet kl. 12 – og alle er velkomne, så hvis i er i nærheden af Slagslunde, skal I endelig bare kigge forbi.
Nytår er tiden til at skue både frem og tilbage. Hvad skal det nye år indeholde, hvad af det gamle skal bæres med videre – og hvad kan vi med sindsro give slip på? Vi kan sjældent selv bestemme alle de ydre rammer for det nye år, men vi kan altid bestemme, hvordan de skal udfyldes.
Året vil byde på gyldne lykkestunder. Dem skal vi nære, og vi skal huske at frydes ved dem, så de kan være os til trøst i de triste tider, som formentlig også vil komme vores vej. Intet år er helt igennem lykkeligt, men heller ikke helt igennem sorgfuldt. I selv de værste prøvelser er der små øjeblikke af glæde – og i selv den mest euforiske lykke er der en stille, underliggende tone af mol. Hvis vi lærer at rumme det hele; at tage det ind, uden at vende noget af det ryggen, kan vi lære at møde hvert eneste øjeblik som det er. Og vi kan måske endda lære at påskønne alle tings såledeshed.
Her i huset har vi både godt og skidt i vente. På den gode side er der fremfor alt John Little, vores nye barnebarn, som vi får lov at lære rigtigt at kende om bare et par korte måneder, og som allerede har beredt os så megen glæde. Han er nok det, vi umiddelbart glæder os allermest til, men jeg er helt sikker på, at 2019 har masser af andre gode ting parat til os.
Nu vil jeg nyde de sidste stunder af 2018. Jeg vil bruge dagene på sige året tak, reflektere over alt det, jeg har lært, og så småt begynde at glæde mig til at byde det nye år velkommen. Hvordan fejrer I egentlig nytår?
Jeg har aldrig været ret glad for nytårsaften. Som du også skriver har det at gøre med alt for mange forventninger og ved siden af dem en følelse af tristhed. Herhjemme fejrer vi nytåret os to og alle hundene. (Det er vigtigt at være hjemme hos sine hunde den aften). Det er en god måde at tilbringe nytårsaften på, synes jeg. Og så glæder jeg mig til 1. januar. En helt ny begyndelse. Der er altid noget over begyndelser. – Og i er så heldige at I venter den støreste af alle begyndelser: Begyndelsen på et liv 🙂
Det lyder som en perfekt nytårsaften – og ja, man skal enten selv være hos sine hunde, eller arrangere at de er med nogen de er trygge ved! Fili hader fyrværkeri, og vil allerhelst gemme sig under dynen ❤️
Jeg er enig med både dig og Nana mht . kunstigt opskruede forventninger blandet med tristhed!
Helst fejrer jeg nytår i et lille sluttet selskab. Kæmpestore nytårsfester er ikke for mig!
Du ønskes et fint og lykkebringende nyt år. Tak for din fine blog og inspirerende indlæg. Jeg glæder mig til at følge med i 2019 🙂
Tak Anja – og i lige måde!!