Ugens podder-wear er Sort Sol. Opskriften kommer snarest – og det har jeg jo så sagt et stykke tid… Nu mener jeg det, og der er god grund til at tro, at den lander på bloggen næste torsdag!
Af pindene
Savlesmække efter Charlotte Kaas opskrift.
På pindene
Misurina, strikket i mit eget håndfarvede garn, på basen Solstrejf.
Stoker sjal, strikket i mit fejlfarvede garn fra sidste uge. Anvisninger til en nem måde at lave bobler på, og Voolenvines tutorial til bobler der virkelig popper.
Hæklede tæpper
Tæppet i oldemorfirkanter findes her.
Når jeg hækler mine Granny Stripe-tæpper, laver jeg altid en luftmaske imellem stangmaskegrupperne, fordi det giver lidt større frirum til at lege med forskellige garnkvaliteter.
Anvisning til tæppet af de særlige firkanter:
Disse firkanter er ikke min opfindelse. Midten er en cirkel jeg har lært i tidernes morgen, og så har jeg bare selv tilføjet en kant som gør dem firkantede. Mit tæppe er hæklet af 54 firkanter, men du kan selvfølgelig lave det lige den størrelse du vil! Jeg har brugt nål nr. 6, og forskelligt restegarn der passer til den nål.
m – maske
km – kædemaske
lm – luftmaske
fm – fastmaske
hst – halvstangmaske
st – stangmaske
dst – dobbeltstangmaske
Lav en magisk cirkel.
1. omgang
lav 3 lm fulgt af 23 st i ringen, slut med km i 3. lm
- omgang
lav 5 lm, spring 2 m over, fm i næste m, *lav 4 lm, spring 2 m over, fm i næste m* – gentag 6 gange, slut med 1 km i første m. - omgang
lav en km i luftmaskebuen, lav 3 lm,1 st, 2 lm, 2 st i samme luftmaskebue, *1 lm, 2 st, 2 lm, 2 st i næste luftmaskebue* – gentag 6 gange, slut med en km i 3. lm. - omgang
lav 1 km i næste m, en km i 1. luftmaskebue (den store bue), fulgt af 3 lm + 6 st i samme luftmaskebue, 1 fm i næste luftmaskebue (den lille bue). *7 st i næste luftmaskebue (2 lm), 1 fm i næste luftmaskebue (1 lm)* – gentag 6 gange, slut med en km i 3. lm. - omgang
lav 3 km så du når frem til den midsterste m i buen. Lav 1 fm i den midterste m, 4 lm, *1 dst i i m mellem to buer, 4 lm, 1 fm i midterste m på buen* – gentag 6 gange, 4 lm, km i 1. fm. - omgang
2 lm, 3 hst i første luftmaskebue, 1 lm, 4 hst i næste luftmaskebue, 1 lm, begynd hjørnet i de næste to buer: lav 1 hst, 2 st, 2 dst, 2 lm, og lav i næste bue 2 dst, 2 st, 2 hst, 1 lm. Lav 4 hst i næste luftmaskebue, 1 lm, 4 hst i næste luftmaskebue, 1 lm, lav hjørne, gentag omg ud, slut med km i 2. Lm.Bryd garnet, hæft ender.
Firkanterne er hæklet sammen efter anvisningerne i Arne & Carlos’ bog, Håndarbejde i haven.
Den cardigan, man kan se i videoen (den der hænger sammen med min festkjole) er Strikkeskolens Cardigan. Den er perfekt til anledningen, fordi den har lige så store, ballonagtige ærmer som min kjole – og fordi den er sort….