Juletid er læsetid, det ved enhver. Jeg læser stakkevis af julebøger, de fleste af dem gamle kendinge, som jeg tager op år efter år, og en sjælden gang en enkelt ny. Men jeg læser også andet, trods alt. Som jeg har været inde på flere gange, så læser jeg ganske bredt, og jeg har mange yndlingsgenrer (kan man det? Have flere yndlinge?). I den hyggelige vintertid er jeg især begejstret for gotiske romaner, som jeg synes passer så godt til den varme tryghed indendørs, knitrende ild i pejsen, og masser af stearinlys. Jeg har været så heldig at få en virkelig fin én af slagsen med posten; Fuglereden, af Shirley Jackson.
Bogen er et anmeldereksemplar, og indlægget skal derfor markeres som REKLAME. Jeg håber ikke, jeg behøver at understrege, at alle synspunkter i anmeldelsen er mine egne…
Den handler om en fredelig og fordringsfri forældreløs ung kvinde, Elizabeth, hvis stille eksistens pludselig trues af bizarre begivenheder. Hun modtager anonyme trusselsbreve, opfører sig til tider besynderligt, og opdager, at der gentagne gange er adskillige timer, hun ikke kan redegøre for. Da hun samtidig plages af nærmest invaliderende migræneanfald, sendes hun til Dr. Wright, som bruger hypnose som en del af sine behandlinger. Under disse hypnoser opdager han, at Elizabeth rummer ikke mindre end fire klart adskilte personligheder. Der er Lizzie, som har overtaget, og dermed er den person, verden møder; en stille, forsagt og temmelig passiv kvinde. Der er også Beth, som er bedårende kær og indtagende, og som Dr. Wright kommer til at holde meget af. Han finder også den stædige, brutale og ucharmerende Betsy, og endelig er der Bess. Forkælede og fordringsfulde Bess, som er overbevist om, at alle prøver at snyde hende for hendes mødrene arv – og i øvrigt ikke aner, at det er lang tid siden, moderen døde.
Jeg elsker, at vi får lov at møde hver enkelt af disse personligheder på deres egne præmisser. De har simpelthen deres egne kapitler, så vi får lov at lære dem at kende, på godt og ondt. For vi må endelig ikke glemme, at dette er en bog med flere vigtige personer. Der er Dr. Wright, tante Morgen, og så er der altså hele fire personer, som er samlet i én krop. Det tog mig et stykke tid at erkende, at alle Elizabeths personligheder var lige vigtige – længe hang jeg fast i, at Lizzie var hovedpersonen, fordi det er gennem hende, vi lærer de andre at kende. Men i tilbageblik er det ikke rigtigt. De er alle fire ligeværdige og sideordnede personer, som hver især bidrager til romanens karakter. Det er en spidsfindigt fornøjelig, gysende og let klaustrofobisk roman, som placerer sig fint i den gotiske genre, som jeg som nævnt er kommet til at holde så meget af. Jeg elsker at forsvinde ind i de gotiske romaners mørke og mystisk; at fortabe mig i slotte og herregårde (som er uløseligt knyttet til denne genre) og deres uhyggelige historier; at lede efter tegn og forudsigelser midt i et overnaturligt, følelsesladet og anspændt univers, alt imens jeg hepper på de udsatte kvinder, som klarer – eller ikke klarer! – skærene.
Jeg er ikke helt overbevist om, at Fuglereden kommer op på siden af Mørket i Hill House af samme forfatter, men den er afgjort læseværdig. Ikke mindst her i juletiden, hvor en god portion uhygge kan være det helt rigtige. Derfor vil jeg også mene, at Fuglereden burde ligge under mange juletræer i år!
Jeg sørger altid for at have en virkelig god bog i baghånden til første juledag – bare i tilfælde af, at der ikke ligger hårde, firkantede pakker til mig under træet (hvilket der nu som regel gør). I år bliver det Vi har altid boet på slottet, som er Shirley Jacksons tredje bog, og som kommer med de varmeste anbefalinger. Jeg glæder mig! Hvad skal I læse i julen?
