Så har vi igen haft vandreskoene på, og det var i dén grad umagen værd! Ovre i Sønderjylland løber der nemlig den fineste lille sti; Gendarmstien, fra Padborg til Høruphav. Den løber langs kysten nærmest hele vejen, og man har således de herligste kig ud over Flensborg Fjord, og hele vejen til Tyskland.
Ruten er ialt 74 km, og det anbefales at man afsætter fire dage til turen. Så mange dage har vi ikke, og så må man låne… Vi satte to dage af til projektet, og nåede da også kun med nød og næppe til Sønderborg.
Vi startede onsdag morgen hjemme fra Slagslunde, og omkring kl. 12 kunne vi efterlade bilen i Padborg, spænde ham min elskede for Tryllebøren, give hunden snor på, og sætte ud i den øsende regn.
Efter knap 6 timer og 29 smukke, men meget (meget, meget) våde kilometer havde vi fået nok. Helt nok. Derfor begyndte vi at lede efter overnatning, men det var slet ikke så nemt som turarrangøren (jeg) havde troet. Fandt frem til et fint shelter, men det var optaget!?? Begyndte så febrilsk at ringe listen med hoteller, lejligheder og B&B igennem, men de få der ikke meldte alt udsolgt, ville ikke vide af lille Fili. Havde ellers lidt lovet ham min elskede at det var slut med stealth camping, og det var jo heller ikke fordi jeg var i humør til ulovligheder. Jeg blev jo nærmest bare nødt til det.
Mens vi kogte aftensmad, gjorde vi dagen op. det skulle vi måske have ladet være med.
29 km havde vi tilbagelagt, fra Padborg til Gråsten. Ikke imponerende, men alt hvad der var i os.
Ét enkelt fald blev det til. Jeg bragede om som et træ i skoven, uden synderlig anledning eller elegance. Må hellere holde op med den slags.
Jeg forsøgte mig med 18 af vort hjemlands vemodige sange, i et forsøg på at opmuntre den ikke-ekstatiske del af vores selskab. Forgæves. Jeg synger nu heller ikke særlig pænt. *
En million tusind liter vand var pjasket ned i vores sagesløse hoveder, med 4 våde sko og 2 gennemblødte jakker (ingen af dem mine…) til følge.
Torsdag havde vi en hel dag, og tanken var, at vi skulle udnytte den til fulde. Dagsmarchen var sat til lige omkring 40 km, og det havde såmænd også været fint nok, hvis ikke det var fordi det dér regnvejr blev ved med at regne på os. Allerede efter 7 km, to høje snegle og en cola blev vi enige om at afkorte ruten med ca. 20 km. Mojn, hilste vi Gendarmstien, da den drejede ned mod Iller og Brunsnæs, og fortsatte glade til Dybbøl Mølle.
Og den er jo fin, møllen. Jeg har ikke set den siden jeg som barn løb rundt og legede på skanserne, og vi måtte da også gøre os en del umage for at flikke bare en omtrentlig historie sammen. Ikke desto mindre er der noget rørende over området, som i øvrigt slog mig som meget dansk. Der er noget uendeligt trygt og velkendt over hele det sønderjyske landskab, med de bølgende marker, levende hegn og stadige kig ud over fjorden – det er Danmark, præcis som jeg kender det.
Vi overnattede i charmerende (men noget afmonterede) Sønderborg, som jeg sagtens kunne have brugt mere tid i. Planen var, at vi fredag skulle have gået de sidste 10 km (+/-) på Gendarmstien, men der opstod mytteri i rækkerne. Fili gav mig sit mellemfornøjede look, og da det ikke umiddelbart så ud til at ville ændre situationen, begyndte hun at trække voldsomt på det ene forben (en skavank der på mystisk vis forsvandt, straks vi gik hen mod bilen), og ham min elskede blev helt stram i betrækket og fremførte alle slags detaljer til sit forsvar. Men okay – så har vi en grund til at komme tilbage!
Gendarmstien er en nem rute at gå. Det går kun ganske lidt op og ned, så konditionen behøver ikke være den bedste. Teknisk er der overhovedet ingen udfordringer; underlaget er aldeles fornuftigt, og stien er omhyggeligt afmærket. Man skal lige vænne sig til at holde øje med den lille blå Gendarm, for ind imellem kan han godt finde på at stikke af. Dette er nemlig ikke en sti der er ‘født’ som en sammenhængende rute, men snarere et sindrigt puslespil, hvor egnens småstier er samlet til én lang tur.
Det er en tur, som jeg uden tøven ville anbefale til vandrere af alle slags. Det siger (forhåbentlig) lidt sig selv, at man skal afpasse dagsmarcherne efter formen, men heldigvis er der så mange overnatningsmuligheder undervejs, at man ikke behøver at beslutte på forhånd, hvor langt man vil gå. Man går ganske enkelt til man ikke gider mere – så lægger man sig til at sove, og næste dag går man videre. Meget simpelt, og lige som jeg kan lide det. En afgørende fordel ved en tur som denne er, at man kan gå den uden de store forberedelser. Ingen grund til at dehydrere mad eller indkøbe specialudstyr – man kan bare tage afsted, og så finder man ud af det praktiske undervejs. Download et kort fra www.gendarmsti.dk – der kan man finde både hoteller, sheltere, campingpladser, restauranter og indkøbmuligheder, og så er det ellers bare at vælge 🙂
* Prøvede senere at opmuntre ham ved at bruge hans sko, da jeg skulle ud og tisse i nattens mulm og mørke, og derefter glemme at stille dem ind i læ for regnen. Heller ikke nogen succes.
Lyder som lidt af en tur! Godt med humor!
Ja, kan man ikke andet, så kan man da grine 🙂