Så er vi på vej hjem til den danske sommer igen, hvor vi skal spise koldskål, jordbær og rabarberkage i haven, tænde forsinket Skt. Hans bål, vandre og cykle ture i sommerlandet, og i det hele taget bare overgive os fuldkommen til de lyse nætters magi.
Og apropos haven, så har jeg bygget en stol! – og jeg har i øvrigt også omsider fået plantet de klatrehortensiaer, som jeg så længe har sukket efter.
Okay, bygget og bygget… men fin er den, og man sidder fantastisk i den. Syv grene, som er flettet ind i hinanden, og vupti – så har man en stol 😉
Mine fine hortensiaer har jeg bundet op med ståltråd. Det kan nærmest ikke ses, men jeg har ført ståltråd ud gennem plankeværket, og rundt om en afsavet gren, som jeg gravede ned sammen med potterne. Jeg glæder mig helt vildt, til de er vokset til. Så vil mit lille skovhjørne blive endnu mere privat, og det er jo som bekendt En God Ting. Det giver jo så også yderligere den fordel, at jeg kan lade græsset i hjørnet vokse sig langt og vildt, og måske endda smide et par håndfulde kornblomster, valmuer eller lignende herinde. Nøj, hvor det bliver fint!
Bemærk i øvrigt hvad der vokser op ad plankeværket bag hortensiaerne: Fru T’s trøst! Jeg fandt den skamferede rodklump oppe ved terrassen, og fik Peter til at flytte den her ned. Det var en sørgelig, tør sag, som vi ikke spåede noget langt liv – men den er minsandten begyndt at skyde igen! Uha, Fallopia baldschuanica (som den hedder, når det skal være fint) har vundet førstepladsen i min havebog.
Laver I også små private hjørner i jeres have, eller er I som mine bofæller, der ønsker udsyn og åbenhed?
