Jeg har jo efterhånden en del år på bagen som buddhistisk lærer – ’præst’, om man vil. Møderne i vores tempel er åbne for alle, både dem med en masse erfaring med buddhisme og meditation, og dem der måske bare er nysgerrige.
Der er ingen tvivl om, at folk først og fremmest kommer til buddhismen for meditation. I Danmark sætter vi nemlig ofte lighedstegn mellem buddhisme og meditation, og meditation er da også en stor del af den buddhistiske vej. Man kan sagtens have nytte af meditation i den buddhistiske tradition uden at være buddhist – det er ikke sådan, at ro og klarhed kun kan komme til overbeviste buddhister 😉
Men – for selvfølgelig er der er men (er der ikke altid det?) – hvis man vil have fuldt udbytte af sin meditation; hvis man for alvor vil se en forskel i sit liv, derude i den rodede, larmende og beskidte virkelighed, og ikke bare nøjes med at være virkelig dygtig til at sidde på en pude, så er det ikke gjort med meditation alene.
Der er efterhånden flere forskellige sekulære institutioner, der (typisk formedelst en net sum) præsenterer en form for meditation som er fuldkommen renset for alle “religiøse” islæt, og hvor den eneste forpligtelse består i at sidde roligt og observere sindet. Derved, forsikres vi om, bliver vi både roligere, sundere og gladere. Det lyder forjættende, men er det nu også helt sandt? Der kan ikke herske nogen tvivl om, at meditation og sindsnærværstræning altid vil være godt for ens velbefindende, men måske er det ikke helt nok? Lidt på samme måde som en fuldkommen sund krop måske ikke kan opnås udelukkende ved passende hvile… For at opnå en sund krop kræves jo for eksempel også motion og måske en sund, afbalanceret diæt, således at flere faktorer arbejder sammen om det endelige mål.
Der er en grund til, at Buddhaen oprindeligt indstiftede den Trefoldige Træning, som består af etik, meditation og visdom. Et etisk forsvarligt liv, hvor du kan være dig selv bekendt, danner grundlag for et roligere sind. Et roligt sind er befordrende for meditation (det opdager man ret hurtigt, hvis man forsøger sig med at sætte sig ned, og nøjes med bare at sidde). Meditation går aktivt ind og styrker, fokuserer og koncentrerer sindet, så det kan arbejde fornuftigt med erkendelsen af altings sande natur, hvilket i buddhistisk sammenhæng er den højeste form for visdom – hvilket så igen informerer den måde du lever i verden på, eller, med andre ord, styrker din etiske bevidsthed. Således arbejder de tre faktorer sammen, og forstærker hverandre i en positiv spiral for hele tiden at fordybe din glæde, ro og indsigt.
Buddhistisk etik er fornuftsbaseret. Det betyder ikke, at man nødvendigvis er fuldkommen enig i de overvejelser den bygger på – men det kigger vi nærmere på næste lørdag.
