Man kan gå sig fra mange ting: overvægt, stress, forhøjet blodtryk og søvnproblemer blandet andet. Men man kan også bare gå fra. Tjekke ud, og nøjes med at gøre én eneste ting: at gå. Kierkegaard og H.C. Andersen gjorde det, og jeg gør det (uden sammenligning i øvrigt) så ofte jeg kan slippe afsted med det. Man kan gå fra på en masse forskellige måder, men min absolutte favorit er den gående meditation.
Gående meditation er ikke en veldefineret øvelse, som man kan gøre rigtigt eller forkert. Man kan gøre det på et utal af måder, så det er egentlig bare om at vælge den form, der passer en bedst. Selv holder jeg mest af bare at gå, selvom det langtfra er den nemmeste måde – tankerne snupper nemt opmærksomheden, hvis ikke man er super årvågen hele tiden.
Hvis du vil prøve ‘bare at gå’, så handler det, helt kort sagt, om at sætte den fod foran den anden. Den del er nem nok. Det svære er at nøjes med det.
Tankerne vil nemlig ofte trænge sig på, og det kan være rigtig svært at distancere sig fra dem. Måske hjælper det, hvis du husker på, at sindet tænker, fordi det er sindets natur at tænke – fuldkommen som øjet ser og ørerne hører, fordi det er deres natur. I buddhismen betragter vi sindet som et sanseorgan på linje med de øvrige fem, og dels giver det rigtig god mening, dels gør det opgaven med at distancere sig fra tankerne nemmere. Når man på den måde afdramatiserer hele tankeprocessen, bliver det nemmere at se den for, hvad den er, nemlig en helt naturlig kropsfunktion. Og når man har nået den forståelse, ligger det lige for at lukke af for tankerne, på samme måde som man kan lukke ørerne af for uvedkommende lyde.
Der er nogle små tricks man kan bruge i starten, indtil det falder en naturligt at overlade det tænkende sind til sit eget forgodtbefindende. Man kan for eksempel forestille sig, at man kigger ind i en andens hoved. Gør man det, trækker man sig selv ud af ligningen, og så er det ikke så svært at trække sig et skridt tilbage.
Man kan også bruge billeder. Forestil dig, at du er til en stor fest, med alle dine gode venner. De står rundt omkring i smågrupper, og taler om alle mulige virkelig interessante ting – men du vælger ikke at gå ind i nogen af samtalerne. Du kan høre hvad der foregår, men du går ikke ind i det.
En af mine lærere brugte et billede af, at man stod i en lufthavn med en nævefuld billetter, og kiggede på alle afgangene – men valgte ikke at boarde nogen fly.
Det disse forslag har til fælles, er en trækken sig ud af en fristende situation, til fordel for en mere objektiv betragtning – og det er netop det, gående meditation går ud på. Specielt i begyndelsen kan det godt være svært at opretholde den koncentration der kræves for bare at gå. Man bliver ganske enkelt fristet over evne, fordi tankerne tager magten fra én. Så er der heldigvis andre måder at lave gående meditation på; måder som er meget nemmere, og nøjagtig lige så virkningsfulde. Den allerbedste af disse er en metode hvor man tæller sine skridt. Man giver dem numre fra 1 til 10, fuldkommen som man gør med sine åndedrag i siddende meditation. Grunden til at man ikke bruger åndedrættet i gående meditation er, at man alt for nemt kommer til at manipulere med åndedrættet når man går, så man ender med at hyperventilere. Derfor tæller man i stedet sine skridt, og man gør det kun fra 1 til 10, fordi man ellers bare ville falde ind i en bevidstløs rytme, hvor man tæller derudaf i baggrunden af sindet, alt imens tankerne lystigt leger kispus med én.
Gående meditation er en øvelse i koncentration og fordybelse. Der kan sagtens være lejligheder, hvor det er skønt bare at gå og lade tankerne flyve, men i gående meditation er det noget andet, det handler om. Her handler det om at finde ned til det, der er roligt og kærligt. Til vores sande natur.
God tur!
