Langsom Lørdag – om at finde ro i stormen

Jeg har haft en lidt hård tid – en masse gammel sorg og frygt har, helt uiniviteret, mast sig på, og i forrige uge kunne jeg ikke andet end at græde. I tre dage trillede tårerne bare ud af øjnene på mig, uanset hvad jeg gjorde. Det er barsk når den slags sker, og der er ikke så meget trøst at finde, andet end at også dette vil få en ende.

For det gør det jo – får en ende. Lidt trist, når alt er festligt, men rart at søge tilflugt i, når det hele strammer til.

Heldigvis er der noget man selv kan gøre, for at mildne presset lidt. Man kan starte med at tillade sig selv at være sårbar, så man ikke behøver at slæbe rundt på et falsk selvbillede. Som oftest har man jo mere end nok at slæbe på, når ens verden bryder sammen. Og så kan man vælge at finde ro; at møde turbulente tider med et roligt sind.

Når sindet ikke bliver båret varsomt og roligt, mudrer det til – men formår man at finde ro, vil slammet samle sig, og man kan se klart igen. Det er fuldkommen som vand med mudder på bunden: ryster man det, bliver det hele plumret og uigennemskueligt, men holder man det i ro, falder mudderet ned og lægger sig til hvile på bunden, så vandet igen bliver klart. Selv gråd kan man vælge at forholde sig roligt og accepterende til, og så bliver den forløsende og helbredende – men det kræver en indsats.

Selvfølgelig skal man ikke tage denne metafor for langt. Der er for eksempel mudder som ikke bare skal falde til bunds, men som nødvendigvis må graves op. Det er en anden sag – det jeg taler om her, er det almindelige hverdagsmudder. Det som slører vores udsigt, og dermed forhindrer vores indsigt.

Men hvordan holder man sindet så roligt, at mudderet ikke hvirvles op? Hvordan lader man sindet få fred til at blive klart?

Mit svar er selvfølgelig meditation. Træn sindet, så det bliver stærkt nok til at holde sig i ro, uanset omstændighederne. Gennem målrettet træning vil sindet også, langsomt og gradvist, renses så der bliver stadigt mindre mudder at tage hensyn til, men det er sjældent de langsigtede planer man griber efter, når alt brænder sammen. Så vil man bare have lindring, NU. Så sætter man sig ned og trækker vejret. Og nøjes med det.

Og ja – det virker.