Det er et meget smukt ønske, at vores valg skal afspejle vores håb, ikke vores frygt. For selvfølgelig vælger man anderledes når man er frygtsom, end hvis man er helt uden frygt; hvis det eneste der bor i sindet, er håb.
Frygt kan begrænse os på måder, som vi knap nok når at opdage, hvis vi lever alt for hurtigt. De fleste af os vil kunne have glæde af at tage et langsomt og grundigt kig på vores liv, for at se om der er områder, hvor det er frygten der styrer os.
Det kan være svært at få øje på, måske især fordi det kræver en del mod at se sin frygt i øjnene. Det er meget nemmere at lukke øjnene for den, kalde den noget andet, eller slet og ret ignorere den. De færreste af os gider at anerkende vores frygtsomhed, for frygtsomhed er ikke smart. Grislingen er jo ikke ligefrem den sejeste karakter i Peter Plys bøgerne…
Et tegn på, at der muligvis ligger noget frygt og gemmer sig et sted, kan være vrede. Vrede er nærmest altid født af frygt, og er således et udmærket signal om, at der nok er noget man har overset. Sagen er jo, at frygt der bliver gjort ’forbudt’, risikerer at mase sig frem alligevel, og måske endda på virkelig uhensigtsmæssige måder. Så hellere tage fat om nældens rod.
Har man fået gjort det så farligt for sig selv at erkende sin egen frygtsomhed, at man har udviklet mentalt tunnelsyn eller blinde pletter, må man arbejde på at finde mod. Mod kan findes i ro – så endnu engang er svaret meditation. Bare være helt stille med sig selv, og øve sig på at favne sin egen sårbarhed. Slet ikke det værste man kan foretage sig!
Et vidunderligt citat! – Og dog så svært.
Jeg tror, at frygt ubevidst styrer mange valg i livet … frygten for at fejle, frygten for det ukendte, frygten for at miste. Alene det gamle mund held: Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får, KAN afspejle en måde at camouflere frygten.
Frygt er selvfølglig også en god følelse, der både skal passe på os og hjælpe os. Men når den tager overhånd bliver den styrende. Da er, som du skriver, ro og stilhed en god mulighed til at få øje på den.
Spændende emne. Tak 🙂
Hej Anja. Mandela er virkelig en af mine helte. Han nøjedes ikke med at SIGE kloge og smukke ting; han HANDLEDE faktisk også efter sine ord.
Jeg havde slet ikke tænkt over “man ved hvad man har…”, men enig – det bunder bestemt i frygt. Frygt for det ukendte, frygt for at miste…