Dette har været et meget svært indlæg at skrive. Jeg er mig hele tiden smerteligt bevidst, at jeg ved for lidt, og at jeg er dybt forankret i min kultur og min opvækst – i mine privilegier. Omvendt vil jeg ikke tie stille, så her er mit forsøg:
En mand blev dræbt. En anden mand valgte at tage hans liv. Og begge skrev de sig ind i en lang, sørgelig tradition.
Jeg taler om George Floyd og Derek Chauvin, som desværre ikke står alene.
Når verden brænder, er det svært at bevare overblikket. Det er kun alt for nemt at fortabe sig i detaljerne, og de er også rigeligt grumme. For er det okay at Trumptossen bliver mere og mere letsindig i sin omgang med den amerikanske forfatning? Er det okay at protesterne visse steder kommer ud af kontrol, og bliver til hærværk og berigelsesforbrydelser? Er disse protester relevante for os danskere, som ikke har nogen nævneværdig historie med slaveri i vores moderland (omend nok i vores tidligere kolonier – og så er vi tilbage ved et eksempel på, hvordan man kan fortabe sig i det indviklede net, der udgør virkeligheden)?
Der er gode svar på alle disse spørgsmål, men det spørgsmål vi først og fremmest må stille os selv, er dette:
Vil jeg medvirke til, at mennesker som jeg selv lever i konstant fare på grund af deres hudfarve?
For glem endelig ikke, at det at gøre ingenting, også er at gøre noget!
Jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg kan gøre. Jeg føler mig magtesløs. Men jeg har besluttet at starte i det små.
- Fordi mit svar på ovenstående spørgsmål er NEJ, vil jeg donere til Black Lives Matter. Andre vil muligvis, enten på grund af et andet svar eller af andre årsager, vælge at støtte andetsteds, og det er i orden. Vi ejer alle vores egen karma, og ingen kender andres omstændigheder.
- Jeg vil uddanne mig selv; lære mere om problemet og dets årsager. Det vil jeg tænke, at vi alle kan have brug for, uanset standpunkt.
- Jeg vil holde ud at være med den ubehagelige fornemmelse der opstår, når jeg konfronteres med et problem der er så stort, at jeg ikke umiddelbart kan se en løsning på det. Det er alt for nemt bare at tillade mig selv at glemme det, og vende tilbage til udgangspunktet, der jo i mit tilfælde er så kolossalt privilegeret, at det forekommer slet og ret forkælet. Hvilket bidrager til mit ubehag, og derfor også er noget, jeg skal lære at holde ud at være til stede med, så jeg ikke bare lukker øjnene i håb om at det hele forsvinder.
- Jeg vil vedkende mig, at med et så grundfæstet privilegeret udgangspunkt, vil der være meget, jeg ikke forstår. Jeg vil holde ud, at der er meget at lære, og at jeg ikke ved bedst. Jeg vil nærme mig problemet med respekt og ydmyghed, og prøve kun at bidrage med det som er nyttigt.
q
Billede fra Black Lives Matter
Tak for et sobert og ordentlig indlæg i debatten.
Tak for ordene, Mette ❤️
Meget fint indlæg! Og jeg er enig❤️
Tak ❤️ Det er svært at sætte ord på alt det store og svære – men tavshed taler jo også, så syntes det var nødvendigt at prøve.
Ja, præcis de samme overvejelser jeg har haft. Og du rammer spot on❤️
Tak
Tak Pia og jeg glæder mig over at jeg som buddhist på vejen har en lærer/leder/vejleder som har hjertet hvor din er. Ikke fordi det overrasker mig,
Tak, søde Viggo
Tak for dig Pia. Hvor gør du bare en stor forskel!
Tak ❤️
Tanker fra en sort kvindelig advokat:
https://tricycle.org/magazine/color-blind-fury/?utm_content=bufferca504&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer&fbclid=IwAR2K8E-yDjU1Hx-it7BQbikEhuY-Ngh1swFFZxQ4q2bgaoRBG3n3nnPvL94
Spændende læsning, tak!
Ved det er nogle uger siden du lavede dette indlæg, men det er jo til stadighed aktuelt!
Derfor ramte det mig – her og nu – lang tid senere…præcis som det ville have gjort hvis jeg havde haft læst det tilbage i juni!
TAK for dine gode og særdeles vedkommende tanker…du er, som altid, værd at gæste! <3
Kære Susanne,
Tusind tak for din søde kommentar. Det var en voldsom tid der i forsommeren, men du har jo ret; det er stadig aktuelt, og vi må ikke glemme hvor vigtigt det er!