Langsom oktober

Nå. Så strøg september afsted, og jeg nåede dårligt nok at opdage det. Heldigvis nåede jeg at have en vidunderlig tid, omend måneden har været tæt besat med alle mulige bizarre udfordringer. Som jeg selv fandt på, forstås.

Oktober skal være helt anderledes langsommelig, blev der sagt. Noget med noget Loveshack, et par vigtige mærkedage, og forhåbentlig også en lille smuttur til Italien. Og i øvrigt frem og ro over hele linjen.

En stille kop te på torvet i Menaggio – slet ikke den værste måde at spilde en eftermiddag på!

Oktober er jo noget så betagende smuk, når naturen nærmest rødmer af fryd ved sin egen skønhed. Det er nok det tidspunkt på året, hvor jeg er allermest glad for at bo i skovbrynet – når træerne iklæder sig deres efterårspragt, og gør sig skønne, bare for min skyld. Eller sådan føles det i hvert fald.

Komme-hjem-fra-ferie travlheden er overstået i oktober, og den næste sæsonbestemte travlhed (julen!!!) ligger endnu langt ude i fremtiden. Oktober er næsten ligeså fin og fordringsløs som november, og det skal nydes. Jeg kunne mægtig godt tænke mig et par kæreste-dates i månedens løb. Kigger på museer, biografer og teatre for at finde noget godt, og I må meget gerne tippe mig, hvis I har en ide. Vi skal under alle omstændigheder genoptage vores spilleaftner, og se om sommerens pause har gjort nogen af os bedre til at tabe.

Og så skal der ellers bages kager (i flertal), brygges varm kakao med skumfiduser, og tændes op i brændeovnen. Jeg er ved at have samlet mig en god efterårslæseliste, strikkepindene skal gløde, og moder skal i køkkenet – så er det rigtig efterår!