Lillebittejuleaften er en stor ting. Den er dagen før dagen, og dermed helt særlig. Man skal have æbleskiver, lave konfekt og have god tid. Rigtig god tid.
Æbleskiverne skal helst være hjemmebagte på denne særlige dag – også selvom det er bemærkelsesværdigt meget mere omstændeligt end bare at vælte en pose fra fryseren ind i ovnen. Til gengæld er det noget så hyggeligt at stå i varmen fra støbejernspanden og vende æbleskiver, mens julemusik, skønne dufte og alle de fine ting som hænger roligt rundt omkring kæler for alle ens sanser.
Jeg bruger min mors opskrift, fra hendes 60 år gamle kogebog. Med kærnemælk, uden æbler. Helt afgjort uden æbler, som slet ikke har noget at gøre i æbleskiver.
250 gr. hvedemel
5 tsk bagepulver
2 spsk sukker
4 dråber citronsaft
4 dl mælk
2 æg
25 gr. smør (opskriften beder om margarine, men det skal man vist være ligeså gammel som bogen for at finde anvendelse for…)
smør til bagning (her kaldes der på fedt i den gamle bog, men helt ærligt… AD)
Jeg har tilføjet lidt kardemomme, fordi det er mit yndlingsjulekrydderi, og det smager herligt – leg eventuelt selv med dine yndlingskrydderier.
Lillebittejuleaftensdag er i øvrigt også den dag jeg begynder at finde pynten til julebordet frem. Jeg elsker at dække julebord, og dynger det gerne til med masser af bedårende glitterstads, svulstige centre-pieces, nisser, julekugler og meget andet godt. Om nødvendigt må man have et lille frasætningsbord for enden, hvor maden kan parkeres – pænt skal det være!
En ting der skal være på bordet, er et lille julelys ved hver kuvert. Julen handler jo om at vinde, og når det ikke er nok at konkurrere om mandlen, må man også konkurrere om, hvem der kan holde længst liv i sit lys. Marcipangris til vinderen, og strafpoint til dem der udsætter andres lys for træk.
Jeg ønsker jer alle en storslået lillebittejuleaften, og håber I kan klare spændingen op til Den Store Dag 🙂
