Det har ikke lige været den slags en uge, der sådan naturligt placerer sig i top, men så er det jo så meget desto vigtigere at samle på lyspunkter. Jeg har været træt helt ind til benet, men en lillebitte smule mig & mine strikkepinde-tid er det da blevet til, og jeg har teststrikket Mini Me i den lækre Baby Alpaka Merino fra Garnspecialisten. Jeg har strikket det dobbelt, og det fungerer perfekt til opskriften!
Jeg nyder at have en god lydbog i ørerne, når jeg strikker. På det seneste har jeg lyttet til Sekten af Michael Katz Krefeld, og været vældig godt underholdt. Bortset altså fra, at jeg er temmelig sart, når det kommer til oplæsere, der laver stemmer til de forskellige karakterer. Lad nu bare være med det. Og lad da i hvert fald være, hvis du mener at en lollandsk automekaniker skal tale ravjysk. Jeg siger det bare… Den kan både lyttes og læses med Saxo Premium, og er bestemt umagen værd, hvis man er til danske krimier med veldrejet plot og medrivende stemning. Og ja – jysk/lollandske automekanikere 😉
Ovre på den gode side af denne uge finder vi også en hyggelig cigar-date med ham min elskede i et solkysset forårs-Nyhavn. Og så selvfølgelig det faktum, at ugen startede i mit dejlige Loveshack – så alt i alt har jeg vist ikke meget at klage over…
Jeg ønsker jer alle en magisk ny uge i al forårsskønheden!
Hvor er den fin – den skal nok vække glæde 😀
God søndag!
Tak Der går nok lidt tid inden han kan passe den, men pyt med det.
God søndag til dig også!