Mine 10 uperfekte råd mod udflydende taljelinje

Nå. Med januar næsten ovre, og Rios strande i kikkerten lige om lidt, slipper jeg nok ikke udenom en smule selvdisciplin på sundhedsfronten. Ikke hvis jeg skal undgå at komme til at hade samtlige mine feriefotos, i hvert fald. Julens chokolade og skumnisser har nemlig valgt at slå sig ned omkring ækvator – der hvor min talje plejede at være – selvom jeg overhovedet ikke kan huske at udsendt nogen invitation…

Skåner jer lige for et billede af min taljelinje – så her er i stedet synderen 😉

Jeg har kun én gang i mit liv formået at holde en slankekur, og nærer ingen illusioner om, at det skal lykkes mig at gentage succesen. I stedet har jeg over årene samlet mig ti retningslinjer, som jeg lever efter i de peioder, hvor silhuetten bliver lidt vel uskarp:

1. Jeg skriver mine mål ned. Realistiske mål. Og lader det ikke være mål der relaterer sig til, hvad jeg skal opnå, men snarere til hvad jeg vil gøre. Altså ikke ”tab fire kilo inden lørdag”, men hellere ”træn fem gange denne uge”.
2. Jeg erstatter størstedelen af de simple kulhydrater (pasta, ris, brød) med grøntsager. Blomkål kan for eksempel bruges til nærmest alt, fordi det ikke har nogen opmærksomhedskrævende smag.
3. Jeg satser på at bygge nogen muskler. Virkelig kedeligt, men bliver spas, når min forbrænding pludselig stiger.
4. Jeg drikker vand. Igen, super træls, men det sikrer at jeg ikke kommer til at forveksle tørst med sult – og så fylder det ganske godt i maven. Prøver dog at undgå sutteflaske-syndromet, for det har aldrig været pænt til nogen.
5. Den her er faktisk lidt sjov: jeg tager billeder af alt jeg spiser. Alt. Ikke kun den seje, Insta-venlige grove regnbuesalat, men også pizzaslicen og P-tærterne…
6. Jeg sover. Den der sover, synder ikke – men vigtigere er det, at der er undersøgelser der tyder på, at kvinder der sover mindre end 7 timer hver nat, spiser op til 300 kalorier mere i døgnet end dem der får en god nattesøvn. Jo i øvrigt også ret hyggeligt.
7. Jeg undgår at spise efter uret. Jeg spiser når jeg er sulten, og holder op med at spise, når jeg ikke længere er sulten. Jeg minder mig selv om, at jeg ikke behøver at blive propmæt; ifølge min mor skal der altid være plads til en frikadelle mere.
8. Optimalt set burde denne regel ikke komme i spil, men altså… hvis du er bare en lille smule som mig, så vil du forstå. Livet er bare ikke godt nok kun med grøntsager. Der skal sukker til, og e-numre. Jeg giver mig selv en smule snor. 80/20 reglen kaldes den ofte: spis sundt 80 % af tiden, og giv slip de sidste 20 %. Og den vil jeg gerne lige knytte en kommentar til, for hvis jeg kører mig selv benhårdt 6 dage om ugen, i forvisning om at jeg kan gå all in fredag, jamen så går jeg all in. Så I (forhåbentlig) slet ikke kan forestille jer det, og ikke på nogen attraktiv måde, hvorfor jeg i stedet gør det at jeg spiser sundt 5 dage om ugen, og belønner mig selv med noget mere interessant fredag og lørdag – men stadig med en skelen til, hvornår nok er nok. Kan fint køre 800 gram bland-selv slik ned på en god hyggeaften, men har opdaget at jeg også godt kan nøjes med en lille skål af det allerbedste (elefantfødder og røde måtter, for eksempel). Giver yderligere den fordel, at jeg ikke bagefter ligger gispende af sukkerchok på sofaen.
9. Jeg vejer mig hver morgen. Her er jeg jo meget uenig med tidens fitness-guruer, som anbefaler at man smider vægten ud. Fint for dem – skidt for mig. Jeg har brug for at følge med i, hvad der sker, så jeg kan gribe ind med det samme, snarere end vente indtil alt mit tøj er sendt i skammekrogen.
10. Mere end noget andet handler det for mig først og fremmest om at blive venner med min sult. Den er ikke farlig; den er bare kroppens signal om, at den er sur over, at den bliver nødt til at bruge af sine depoter – aka smelte fedtet af mine hofter. Optur altså!

Således kommer de næste uger til at forløbe. Ikke vanvittigt sjovt, men efterhånden har jeg opdaget, at der er en bonus involveret: udover en opstramning af den bløde masse mellem knæ og skuldre får jeg også en bunke ekstra energi – og det er jo ikke skidt!