Mit sommerhuskøkken

Se mit fine ikke-nye køkken! Køkkenet i mit #LoveShack var faktisk lidt af en udfordring, og var et af de steder i mit drømmeslot, som virkelig trængte til en opdatering. Huset blev oprindeligt bygget af en tømrer, som selv lavede alt fra bunden – ingen nemme løsninger, intet elementkøkken, men et køkken der var skabt præcis til den familie, som skulle bo der. Den familie er bare ikke den samme længere, og vi er tilsyneladende væsentligt højere end de oprindelige beboere. Bordpladen var i hvert fald alt for lav til at give en fornuftig arbejdshøjde, og nok også lidt til den lille side.

Når vi taler køkken, er gode råd som regel dyre. Skulle jeg virkelig investere i et helt nyt køkken, med alt hvad det indbefatter af kloakarbejde, nye gulve og så videre? Jeg var ikke vild med ideen. Til gengæld var jeg vild med det originale køkken. Og hvad gør man så? Jamen, man hæver da ganske enkelt bordpladen! Min fingernemme mand løftede bordpladen, med vask og det hele, af, lagde ti centimeter til skabene, og puttede pladen tilbage. Jeg gik efter med en pensel, en ny kogeplade og et blandingsbatteri, og placerede til sidst min mors gamle anretterbord for enden. Skuffer og skabe blev renoveret; nogle fik nye bunde, andre fik bare et lag voksdug, og alle fik de nye greb.

Nu fungerer køkkenet perfekt; vi har bordplads nok, og den skabsplads der lidt mangler, er der kompenseret for med et par reoler. Reolerne rummer så også de fineste, små detaljer – blandt andet min japanske skål, som jeg fik af en af mine tidlige lærere, og som altid minder mig om skønheden i det uperfekte. Wabi-sabi.

Der er også en gammel bog om kortspil, som jeg husker fra min barndom, hvor jeg lærte at spille både Hjerterfri og Rommy efter den. Og selvfølgelig en stak bøger, af den slags som altid hober sig op i sommerhuse – hurtige, sjove, spændende bøger, som er skønne på en regnvejrsdag.

Huset manglede en køkkenrulleholder, så sådan én lavede jeg. Svigerdatteren havde foræret mig et par ekstra læder-greb til skufferne, men jeg valgte at bruge dem sammen med en hyggelig knortekæp – og vupti: køkkenrulleholder.

Peter fandt en ny lampe, som havde et ophæng i samme lyse kernelæder som vores greb på skabene – perfekt! Maleriet er et, vi fik af min mor til vores kobberbryllup, så det hører naturligvis til her, ligesom den fine mælkeko, som drengene beundrede umådeholdent i deres helt unge år. Og se lige de skønne, gamle knive, skufferne gemte på! Er de ikke bare herlige?

Finurlige detaljer er her nok af – huset nærmest kalder på dem, og det ville være en skam ikke at lytte til dét. Og lofterne har jeg vist nævnt før. De er en hel dekoration i sig selv, og selvfølgelig blev jeg nødt til at udstyre dem med hængeplanter, ligesom jeg gjorde hjemme i vores soveværelse.

Det kan godt ske, at der mest bliver varmet dåsemad og kogt vand i dette køkken, men det bør jo ikke være årsag til, at man går ned på pynt! Og der er faktisk også allerede blevet lavet et par hæderlige måltider hernede (ikke af mig, men hvem går op i dét?). Jeg knuselsker mit fine lille køkken, og er kisteglad for, at jeg ikke rev hele molevitten ud, og kørte charmen over med et nyt elementkøkken!