Nem patinering af træ

I vores have er der en skøn, lille solterrasse, som har den mest vidunderlige udsigt over Lugano og Piano søerne. Desværre har vi ikke brugt den så meget. I lang tid har vi haft et par solsenge stående deroppe, men der er simpelthen for varmt at være, når solens stråler hamrer ned i hovedet på os.

Så var det, at ham min kvikke elskede fik en ide. Hvorfor ikke lave en lille aftenkrog, bare til os to? Som sagt, så gjort. Han snedkererede et fint lille egetræsbord efter mine anvisninger, og skar oven i købet benene til, så de udlignede terrassens fald. Noget så fint – men desværre også lidt fersk at se på.

Træet manglede ganske enkelt patina. Jeg er ikke så vild med helt frisk (eller for omhyggeligt behandlet) træ, hvorfor alle vores havemøbler får en ganske hårdhændet behandling. Og i øvrigt takker os for denne, ved at blive ubeskriveligt fine.

I en situation som denne har jeg forlængst lært, at Google er min ven. Jeg støvede internettet igennem, og var så heldig at falde over denne artikel. Her gives der simpelthen en opskrift på patinering af træ!! Og en enkel en oven i købet, hvor alle ingredienser var noget jeg havde i spisekammeret allerede.

Først bader man sit friske, nye træ i stærk, sort te. Jeg lavede 1/2 liter te med 5 tebreve, lod den trække til den lignede noget, der kunne afsyre gamle møbler, og vaskede derefter bordet i det ækle stads.

Det så ikke ud af noget videre, men jeg lod det stå godt 12 timer, alt imens jeg lod en ståluldssvamp trække i 1/2 liter vineddike. Ikke noget jeg har gjort før, men omvendt sker der de besynderligste ting i mit køkken, så hvorfor ikke…

Næste morgen vaskede jeg så bordet i eddiken, lod det tørre i solen – og se så lige her:

Fin patina, lidt til den blide side, og jeg besluttede da også at det måtte have en omgang mere med eddike/stålsvamp-blandingen. Ellers kunne jeg jo i pricippet bare have været tålmodig, og ladet vind og vejr klare resten for mig. Allerede efter første behandling stod bordet nemlig ikke længere og skreg til himlen om sin egen grimhed, og jeg kunne for så vidt fint have været i have med det, uden at få ondt i øjnene.

Men en omgang mere fik det – og nu er det lige præcis som jeg allerhelst vil have det: gråligt, patineret, som havde det været udsat for vejr i vind i masser af år. Og det tog kun tre dage.

De overbevisende før- og efterbilleder: