Nye sofaer

Vi købte vores lille perle i Italien tilbage i 2007, hvor vi slæbte møbler med fra Danmark til at indrette huset med. Blandt andet købte vi en sofa og et par lænestole til stuen, men vi undervurderede nok, hvilket slid sommerhussofaer udsættes for… De er i hvert fald blevet godt trætte, så vi har gennem noget tid talt om at udskifte dem, og nu er det endelig sket!

Vi har brug for rigtig mange siddepladser hernede, for vi elsker at samle vores børn og barnevidunderbarnet omkring os. Det lykkes nærmest hver eneste sommer, og skønt som det er, så er den evige stoledans altså trættende. Derfor blev det denne gang til tre store, fine sofaer, placeret rundt omkring det åbne ildsted. På den måde blokerer vi faktisk havedøren, men vi blev enige om, at det var ok. Vi bruger aldrig havedøren, for af én eller anden grund lader det til at være yndlingsindgang for alskens kryb og kravl. Har vi haft åbent ti minutter, skal vi slås med fluer, skorpioner og – allerværst i hele den vide verden – græshopper (så store som lørdagskyllinger, og frygteligt aggressive). Vi bryder os ikke om at slå småkravl ihjel, men omvendt gider jeg heller ikke dele opholdsrum med dem, hvorfor mangen en sommeraften er gået med at indsamle og udbringe lidet attraktive skabninger, indtil vi fandt på at lade døren være lukket, og udelukkende åbne køkkendøren og vinduerne.

Denne gang har vi valgt lædersofaer, ganske enkelt af praktiske årsager. Vi har valgt dem i hvid, for at hele arrangementet ikke skulle blive for bombastisk, og håber så, at de lidt bedre kan modstå den hårde brug.

Jeg valgte at købe sofaerne billigt, i IKEA. Til gengæld tillod jeg så mig selv at snuse rundt i de hårrejsende dyre boligindretningsbutikker hernede, for at finde tilbehør. Jeg fandt det fineste gulvtæppe, som jeg er ellevild med. Det binder sofaerne så fint sammen, og fordi det på én gang er flot grafisk i udtrykket og samtidig hyggeligt slidt, er det helt perfekt i stuen.

Der mangler stadig et sofabord. Er nået frem til at det skal være enten gråt, hvidt eller gammelt, råt egetræ. Det skal være rektangulært, ret lavt, og selvfølgelig henrivende smukt. Ikke nemt at finde, men ham min elskede har lovet at lave et til mig, helt som jeg vil have det. Altid en god løsning at lade mig få tingene, helt som jeg vil have dem 😉