En uge der starter i Ystad Saltsjöbad, byder på to uventede fridage, for så at slutte af i Lalandia, begravet i lykkelig barnevidunderbarnsrus, kan man ikke rigtig sige noget grimt om. Og det vil jeg så lade være med, for hvorfor skulle jeg gøre mig umage med at finde det triste? Det skal såmænd nok selv byde sig til 😉
Ugen har budt på skønne læsestunder. Jeg besøgte vores lokale bibliotek (totalt yndlingsudflugt), og slæbte bøger med hjem. Her ventede også alle mine dejlige fødselsdagsbøger, og så kastede jeg mig ellers grådigt over stakkevis af eventyr. Jeg har bl.a. læst Helle Thorning Schmidts historie, Hvad man ikke dør af, fortalt af Nina Zilstorff Munch-Perrin. Udmærket underholdning, men egentlig synes jeg den er lige lidt for glat, og på sine steder bliver mere en slags historisk opremsning end en personlig fortælling.
Ugens højdepunkt er helt sikkert vores tur til Lalandia, hvor barnevidunderbarnet med største selvfølgelighed, og på sædvanlig charmerende vis, har indtaget chefstolen. Hun holder sin farmor til ilden, og det er jo En God Ting. Vi nyder badeland, legeland, skøjtebane og intensiv hyttehygge – og jeg kan slet ikke få nok.
Lalandia er et herligt sted til et par dages nem familieferie. Hele maskineriet hernede er imponerende velsmurt, og alting fungerer gnidningsløst. Stedet er et paradis for børn (og barnlige sjæle); centret bugner af aktivitetsmuligheder for både store og små, og overalt får man forbavsende okay mad i skøn, familievenlig indpakning. Det er kort sagt et sted hvor man kan slå hjernen fra og latteren til – og den slags er jo altid et hit.
Livet som bedstemor er uovertruffent godt, og jeg ville ikke bytte for noget. Så skønt at overlade tøjlerne til den unge generation, og bare give los på forkælelsen; en kunst jeg mestrer til perfektion. “Farmor, du siger aldrig nej, vel?” Kan dog godt mærke at formen ikke er, hvad den har været. Der er en grund til, at man får børn tidligt i livet…
I næste uge starter julen, og jeg kan dårligt vente. Først skal jeg hælde jul ud over hele huset, og bagefter er weekenden sat af til julehygge med Frk. T (og bevares, en lille smule arbejde, men heldigvis af den hyggeligste slags – næste års konfirmander begynder deres undervisning på lørdag, og jeg glæder mig allerede til alle deres tankevækkende, uforbeholdne spørgsmål). Hvad skal jeres første juleuge gå med?