Én lang glæde – det er nok sådan, man bedst kan beskrive denne uge. Der har bare været knald på, jeg har boltret mig i fornøjelige sager, og sidder nu tilbage med en skøn fornemmelse af at være grundglad, helt ind i knoglerne. Efterårsglad, eller bare G.L.A.D. Og meget taknemmelig. For der er virkelig meget at være taknemmelig for, i både stort og småt, og når jeg dvæler ved det, kan jeg blive grebet af en følelse af uvirkelighed, for er dét mit liv? Alle de dejlige mennesker, al den tryghed og varme – hvordan i alverden har jeg dog gjort mig fortjent til det? Jeg tænker ikke for meget over det, for jeg har travlt med at takke, tage imod, og putte glimmer på.
Søndag eftermiddag lykkedes det mig faktisk at lokke ikke bare Peter, men også svigerdatteren og lille John med på Bakken. Vi havde en svimlende skøn tur, og jeg fik lov at introducere barnemirakelbarnet til de festlige forlystelser. Han var passende imponeret, og jeg var i svime 🙂
Tirsdag havde vi bryllupsdag. Vi kunne fejre 31 år som ægtefolk, og hele 36 år som hinandens kæreste. Sådan en begivenhed kan jo ikke overstås i en ruf, og der var da også tale om en heldagsfejring, fra tidlig morgenstund til vel over midnat. Undervejs så vi Joker, og sikke en film. Jeg sad åndeløs igennem de godt to timer den varede, og kunne slet ikke holde ud, at den stoppede. Den var noget så elegant, og så mange-facetteret, at jeg slet ikke kunne nå at følge med, når jeg blev revet rundt i mine følelsers malstrøm. Fordi nåhhr, og aaad, og gisp! De blodige scener (som, tilstået, normalt ikke er min favorit. Jeg er lidt af en hare, og gemmer mig helst, når det bliver for voldsomt) var enten blot subtilt antydet, eller omvendt, møjsommeligt udpenslet på en måde, som bragte mig mindelser om A Clockwork Orange. Den gad jeg godt se igen – og det er ikke mange film, jeg siger dét om. Faktisk er det som regel kun julefilm…
Onsdag aften tog Peter og jeg til Italien. Vi har jo ikke været her siden i sommer, så dels savnede vi vores lille tilflugtssted, dels var vi ret nysgerrige på, hvordan del 2 af vores terrasseprojekt havde udviklet sig. Vi nyder dén grad at være hernede igen – her er det stadig sensommer, de skønne solskinsdage føles mageløst ekstravagante, og forhåbentlig får vi det kringlet, så vi når herned igen inden jul!
Sweateren på billederne er i øvrigt min gamle Straumur, som jeg har et ret kompliceret forhold til. Ja, man kan godt have komplicerede forhold til sin garderobe. Straumur er en æstetisk fornøjelse, men jeg er noget så ærgerlig over garnet, den er strikket i. Det fnugger og fælder, og driver mig til vanvid (jeg tror faktisk også jeg nævner det i opskriften). Jeg gad virkelig godt at strikke den op i noget brugbart, som for eksempel en kombination af Drops Merino og Drops Brushed Alpaca Silk. Så ville man stadig have det fine, lette udtryk, men man ville ikke hele tiden skulle pille små fimrehår af bukser, jakker, sofaer, øjenvipper og så videre… Det må jeg finde strikketid til.
Vi har i øvrigt en masse planer for dagen i dag. Vi skal spise en overdådig brunch, læse lidt i vores bøger, nogen af os skal nok strikke et par pinde på et spændende projekt, vi skal gå os en lang efterårstur, drikke varm kakao med flødeskum, bage pandekager, og nyde, at vi for én gangs skyld er i skjul, når det famøse skift fra sommer- til vintertid træder i kraft. Det kludrer jeg altid i, og for min skyld kunne vi godt gå af med hele konceptet…
God søndag derude – nyd det!
Godmorgen. Dejligt, at I nyder Italien igen!
Har nu strikket 2 huer (lagervaren) vha. din glimrende hueopskrift – jeg har dog lavet strikkeoplægning undervejs – både ved 1. og 2. oplægning, for dels bliver det så pænt og så er den eneste montering til sidst at hæfte en tråd. Jeg overvejer nu på at strikke Straumur. Har din webbutik åben, når du er bortrejst?
Godmorgen 🙂
Sikke dog en god ide at lave strikkeoplægning undervejs!!
Straumur er en dejlig sweater, og min butik er åben – men jeg har ikke det garn, det oprindeligt er strikket i. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om det; synes det fælder alt for meget… Opskriften angiver 12 masker på 10 cm – det tænker jeg man kan opnå ved at strikke med en tråd Air og en tråd Baby Merino på pinde 7 eller 8, men jeg har altså ikke testet det endnu. En anden mulighed er at strikke med en tråd Air på pinde 7, og så tjekke om sweateren får en ok størrelse – den er jo virkelig rummelig. Jeg har planer om at strikke den igennem når jeg kommer hjem, for jeg er vældig glad for den. Kan bare ikke holde alle de løse hår ud.
Tak for dit hurtige svar – havde læst, at du ikke var glad for garnet, men venter og ser, hvad du evt. strikker den i – var dog ikke helt opmærksom på, at den strikkes i så store pindstørrelser, som jeg ikke er helt glad for at strikke med, men jeg ser tiden an, for det er en virkelig fin model!
Jeg går glad i gang i løbet af ugen – og vil teste lidt forskellige pindestørrelser, for jeg er heller ikke fan af de meget tykke pinde!
Elsker dine billeder samt fortællinger fra Italien.
Billedet med vandfaldet hvor er det fra? Hvilken by evt.
Tak, Susanne! Floden med de fine vandfald løber igennem Val Sanagra. Vi kommer dertil fra en lille flække, som hedder Codogna – herfra kører man egentlig bare ned ad bakke, ad små snoede veje, til man er helt nede i dalen. I Val Sanagra er der et vidunderligt naturreservat, og jeg har skrevet lidt mere om turen dernede her: https://fiftyfabulous.dk/gaatur-i-val-sanagra/
Tusind tak Pia
Vi kender området nogenlunde da vi lejer en lejlighed hvert år – vi elsker området
Det er et vidunderligt område – og bestemt værd at komme tilbage til, igen og igen