Søndags Snapshots fra mit Loveshack

Den forgangne uge har været af den slags, hvor dagene rask har afløst hinanden i en strøm af både trivielle gøremål og perlestunder. Altså en meget almindelig uge, med masser af de hverdage, som jeg i bund og grund holder så meget af. Det giver lidt sig selv, at tandlægebesøg og storindkøb ikke nødvendigvis lægger op til Den Store Lykkerus, men måske det giver plads til den lille ditto? De små glæder er ikke at kimse ad.

I tirsdags var jeg i bogklub, og det var et af ugens højdepunkter. Hvor er det dog mageløst at tilbringe en hel aften i selskab med skønne kvinder, som oven i købet er ægte læseheste. Med æselører. Aftenen gav i øvrigt ekstra bonus, i form af en ualmindeligt smuk køretur til Englerup (hvor vi mødtes). Foråret stod noget så indtagende over fjorden, og bragte minder om ungdommens dårskab. Jeg har altid holdt meget af overgangen mellem foråret og den tidlige sommer. Eksamenstiden, om man vil. De der lyse nætter, hvor luften var tung af kaprifolie og syren, og hovedet var tungt af læsning og fremtidsdrømme.

Jeg har fået det fineste (forsinkede) påskeæg, man kan tænke sig: et helt sæt nye vinduer til mit Loveshack! De oprindelige enkeltlags-ruder var for så vidt smukke nok, omend man kunne mene, at de måske havde overskredet grænsen mellem Shabby Chick og nedslidt, og dertil ikke var specielt praktiske. Nu står der en hel række glinsende nye vinduer, lige parat til at putte i (det lyder nemt, ikke sandt?), og jeg går bare og glæder mig.

Og der er meget at glæde sig til, for udover nye vinduer får jeg også et løft af hele facaden. Sommerhusets, forstås… I mine barndomsbilleder er sommerhusene alle sorte og små, og med fine, hvide vinduer. Og hvad er vel mere indlysende end at give hele molevitten en omgang med en malesprøjte, når man nu kan slippe for at skulle tildække vinduerne? Så det er projektet, og jeg glæder mig til det!

I næste uge tager jeg til London med mindstebørnene, og det glæder jeg mig også til. Maj er på mange måder fyldt med spændt forventning og gode oplevelser, og jeg takker og tager imod. Fordi denne maj er svær for vores familie på en meget grundlæggende måde, er det vidunderligt at så mange gode ting dumper ned i min turban. Jeg ser det lidt som et par vægtskåle: fylder man en masse skønt i Det Gode Livs vægtskål, opvejer det rigeligt det trælse. Håber jeg 😉

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Det lyder bare så dejligt – og ser ligeså ud 😀 Go’ Londontur – glæder mig til at vi tre søstre skal derhen til juni.

    1. Uh, tre søstre i London – det lyder godt!! God tur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.