Har I lagt mærke til, hvor vidunderligt det dufter udenfor, når der er frost i luften? Jeg transporteres straks tilbage til barndommens dage, til de kolde morgner, når jeg skulle hente min cykel i skuret hjemme på Kløvertoften, inden jeg skulle i skole. Jeg ved ikke hvorfor det lige præcis er hjørnet af skuret, der kommer frem i minderne (det var sådan set ikke specielt mindeværdigt…), men sådan er det altså. Jeg har altid elsket efterår og vinter. Hyggen, det med at folde sig sammen, krybe indendørs, tænde lys og være tæt.
Startede ugen i Italien, hvor nætterne godt nok var kolde, men hvor dagene bød på 24 grader og høj himmel. Så bliver det næsten ikke bedre: kulde og varme, sol på himlen og flammende blade på træerne. Vi fik gået nogen gode ture, men først og fremmest fik vi slappet af – og jeg havde god tid til at kaste mig hovedkuls ind i efterårets kreative strøm. Jeg tegnede, beregnede, teststrikkede og trævlede op, og var perfekt lykkelig hele vejen igennem.
Skønne eftermiddage i Menaggio. Vi skal altid lige ned og hænge lidt ud på torvet, og bagefter gå en lille tur rundt i den dårende dejlige by. Og ja; det er et anstrengt smil, jeg bærer på billedet. Sådan et “Åh nej, jeg jeg er rædselsslagen, men det er så tilpas pinligt at blive bange, at jeg prøver ihærdigt at lade som ingenting”-smil. Og ja igen; det er svanen, jeg har opdaget. Svanen er et farligt dyr, den bed for eksempel min farmors søsters ene finger af. Og det er ganske vist. Voksen-Pia formår at sætte spørgsmålstegn ved sandhedsværdien i dén historie, men når farer lurer, er det Lille-Pia der tager roret. Jeg slap væk i god behold.
Jeg har fået det mest betagende garn hjem til webshoppen! Herlige, brændte nuancer, der tigger om at blive strikket op. Jeg er generelt et venligt menneske, og overfor garn er jeg ekstra imødekommende, så jeg har naturligvis kastet mig ud i adskillige eksperimenter.
I går havde vi familien til fødselsdagsfest. 23 til bords, så der var godt gang i gaden, og jeg lappede det hele i mig. Gad bare godt, at min oldemor stadig var i live, for hun ville have nydt al den festivitas – og hun var sluppet for at tage sin tallerken hen til skænken, som hun ellers konsekvent gjorde, når vi var 13 til bords.
I morgen går vi ind i min fødselsdagsuge, og det glæder jeg mig umanerlig meget til. Har allerede fejret min fødselsdag et par gange her på det sidste, men fra nu af bliver det med et skær af rimelighed, som trods alt klæder løjerne. Hav en pragtfuld uge allesammen – jeg ved, at den vil gøre sig umage!
– og min mor fortalte mig om dengang, da gasen var efter hende henne ved dammen. Hun vendte sig om og tog fat om halsen og svingede den rundt. Hvor mange gange melder historien dog intet om, men det skulle være ganske vist …
Hahaha – de er skønne, de gamle familielegender!!! Vi må huske at opfinde nogen til vores små
Ja, jeg lærte som barn, at svaner kan brække en arm på et menneske og drukne en lille hund! Jeg er stadig bange på både egne og hundenes vegne. Man har set mig, vende om og gå den anden vej, når der er svaner på stien … Godt at du slap væk i tide 🙂
Gys – jeg har aldrig hørt den med at de kan drukne hunde! Men selvfølgelig kan de det. Det er et grusomt dyr – og enhver ved, at de brækker arme ved mindste lejlighed. Jeg er selv meget omhyggelig med at holde arme og fingre tæt ind til kroppen under en konfrontation, men fra nu af vil jeg også tage Fili op!
En hylle fylt med garn er som en hylle fylt med godteri. Nå er jeg ferdig med første lue med din oppskrift og jeg planlegger flere.
Ønske deg en fin fødselsdagsuke.
Ja, garnbutikker er endnu bedre end slikbutikker
Hvor dejligt at du kan bruge opskriften!! – og tak for lykønskningen.