Endnu engang er der ikke det store at berette om ugen der gik. Det her føles lidt som én lang sommerhusferie, hvor dagene får lov til at løbe over i hverandre i helt lavt gear. Tid og plads til ro og fordybelse, uden nogen tråde ude i fremtiden. På både godt og ondt. Ingen aftaler og ting man skal – men heller ikke rigtig så meget at se frem til. Vi bliver ved med at købe flybilletter til Texas, som bliver ved med at blive aflyst. Men lige pludselig en dag åbner grænserne igen – og så skal der kysses amerikanske børn og barnebarn!
Læste I Suzanne Brøggers gækkebrev? Hun må have kigget ind i mine tanker…
Kan man tillade sig at danse og synge, mens verden går under?
Jeg skriver anonymt og kan derfor kaste mig ud i det blasfemiske: Jeg nyder coronadagene, så er det sagt. Midt i verdens ufattelige lidelser, nyder jeg coronadagene.
Det er stadig kreativiteten der styrer her i mit liv. Nye designideer bliver ved med at poppe op, og jeg kaster mig hovedkuls ud i nye teknikker, farver og faconer – og jeg elsker det! Har i skrivende stund gang i 11 projekter, hvilket nok er lidt i den tunge ende, men hvad… I denne uge fik jeg endda en smuk gave af en god veninde; mageløse maskemarkører, så jeg kan pimpe mit arbejde endnu mere. Så dejlig en gave at få, og jeg har fordelt dem med løs hånd over adskillige projekter, så jeg kan nyde dem mest muligt.
På mit sengebord ligger der for tiden en fornøjelig lille perle af en bog: Older but better, but older af Caroline De Maigret og Sophie Mas. De stod også bag bestselleren How to be Parisian, som imidlertid ikke umiddelbart begejstrede mig. Lidt for meget selvhøjtideligt og iscenesat surmulende koketteri for min smag, men denne opfølger kan jeg vældig godt lide. Det er en lige-på-og-hårdt, galgenhumoristisk essayssamling, som dykker ned i voksenlivets prøvelser og velsignelser, og jeg er godt underholdt. Og kan vi lige tale om titlen? Den er jo intet mindre end en genistreg!
Og det leder mig elegant videre til Ugens Skønhedsfavorit. Mine øjenbryn synes at tage alderen som anledning til at lade sig glide ind i en meget tarvelig tilstand. Efterhånden er der grundlæggende tale om vildtvoksende ansigtshår, afvekslende med ufrugtbare pletter af skaldethed. Det vildtvoksende problem kan klares med en pincet og noget dedikation – men skaldetheden?? Hvad er nu det?
Heldigvis er Sensai kommet med en håndterbar løsning på dét problem: en virkelig fin øjenbrynsblyant, som har en spids blyant i den ene ende, og en fast børste i den anden. Farven lægger sig præcist, og der kommer hverken for meget eller for lidt ad gangen (gamle øjenbrynsblyanter, jeg kigger på jer!). Det er nemt at tegne små fine streger, og bagefter børste egne hår henover dem. #hentehårpådenfedemåde
Den kan købes i bl.a. Matas og Magasin (også online), og den er min nye bedste ven.
Næste uge byder, ikke overraskende, på mere af det samme. I eftermiddag drager vi til Landstedet (48 m2 sommerhus bliver til et Landsted, når der kommer nye længer til), hvor vi forhåbentlig får et par skønne dage i sol og blæst, med lange gåture på stranden, og endnu længere aftner foran brændeovnen med hænderne fulde af uld. Mine hænder, forstås – Peter er ikke den store strikker…
Jeg håber I trives, er sunde og raske, og enten nyder Coronakrisen på Suzanne B-måden, eller i hvert fald holder modet oppe.
Jeg fulgte lige linket, der førte til billeder af den nye længe på landstedet. Hvor er den fin! – Og i disse tider kan man vel endda tillade sig at have overnattende gæster, hvis de befinder sig under åben himmel.
Jeg går stadig og venter på for alvor at kunne mærke Coronakrisen, men mit liv ligner virkelig meget sig selv. Dog savner jeg at kunne invitere mine børn og svigerdatter herhjem. Allesammen på én gang – med krammere og tæt sammen. Men det savn kender du jo – og endda langt mere end jeg, da du også har børnebørn, og da en del af din familie er i USA. Jeg håber, at de har det godt derovre. Jeg tænker, at det må være lidt svært – eller i hvert fald meget mærkeligt – for dem lige at være ankommet i deres nye liv netop nu.
Jeg ønsker dig en god søndag, Pia! – Med solskin, fuglefløjt og forårsfornemmelser,
kh Nana
Tak Nana! Ja, vores nye gæstefløj er virkelig blevet fin – og den har formentlig været i brug i weekende, for min bror og hans familie har været dernede, og de er mange mennesker, så der er typisk et par af dem der overnatter derude 🙂
Jeg tror at både du og jeg er så lidt påvirket af krisen fordi vores liv almindeligvis er ganske langsomme. Jeg fornemmer ikke, at du er meget omkringfarende, og det er jeg bestemt heller ikke. Men åh ja – savnet efter børn og børnebørn… Det er svært for dem at skulle lande i deres nye liv, som lige pludselig slet ikke ligner et liv. Ingen ved hvornår de kan åbne deres forretning, og selvfølgelig er det skræmmende at have dem i det store skøre land.
Rigtig god søndag til dig også. Det er jo lige dig med alt det her forår 😉