Nogen gange sker der skønne ting, når man lige vender ryggen til. Det er sket for mig i denne uge, hvor jeg lige vendte ryggen til gården herhjemme, mens jeg tog til Italien – og kom hjem til en familieforøgelse, i form af den yndigste hundehvalp, man kan forestille sig. Besnærende lille Solvej er flyttet ind, og det er godt.
Der er jo virkelig mange fordele ved at bo flere sammen, som vi gør herude på gården. En af dem er, at når Frk. T får en Solvej, så gør vi også. Og derfor kan man, for første gang i mange, mange år, se mig med hundehvalp. Noget jeg ellers ville have forsvoret, for almindeligvis synes jeg fint hundehvalpe kan være sådan nogen der kigger forbi en time eller to, og så tager med deres mennesker hjem igen. Åh, men Solvej… Solvej er bare P.E.R.F.E.K.T. Intet mindre.
Ugen har også budt på andre skønne ting, og min kamerarulle bare bugner af skønne minder. Lange gåture i bjergene over vores søer, og stille stunder i forårssolen – det er slet ikke skidt.
En rejse er jo ikke forbi, før man er hjemme igen. Turen hjem var aldeles fortryllende denne gang: først langs tågeindhyllede Ringenes Herre-agtige bjerge, så gennem alpernes forrygende snevejr, og derefter bare blændende solskin. Tak til Europa.
Årets første Tivolitur er det også blevet til. Endda en af dem jeg virkelig godt kan lide; i børnehøjde, på barnevidunderbarnets fødselsdag. Temmelig koldt, til gengæld havde vi nærmest den smukke gamle have for os selv. Alle andre havde vist fået ordnet deres Tivoliture i løbet af påsken, så vi havde frit valg på alle hylder.
Jeg har målt og talt og tegnet, og nu er jeg klar til mit næste hygge-projekt. Gik i gang med et gigantisk nørkleri nede i Italien, men har efterladt det, og måtte derfor finde på noget godt til ledige hænder herhjemme. Dernede var det ret nemt: stuen trængte virkelig til noget blød grafik, så jeg er ved at lave et stort, blødt tæppe af sorte, hvide og grå romber. Herhjemme har jeg omsider fundet anvendelse for det garn jeg købte på Mors i efteråret – et lækkert sjal mere må jeg have, for det jeg lavede i påskeferien bor nu i sommerhuset.
Og det skal næste uge gå med: strikketøj mellem hænderne, og fødderne trukket op under mig i min gode stol. Ja, og så lidt mere. Lige nu er jeg for eksempel let tømmermandsramt, og på vej til en virkelig kedelig sammenkomst – men altså, lige om lidt kan jeg nyde en masse af de stille hyggestunder, som jeg holder så meget af.
