Nøj, hvor har jeg spist mange fastelavnsboller denne uge. Desværre er jeg ikke så god til det der med at fotografere det, jeg spiser – og da slet ikke, når det er noget så indbydende som fastelavnsboller! Jeg holder allermest af de gammeldags; min barndoms tunge, cremefyldte gærbagte boller, selvom jeg bestemt heller ikke rynker på næsen af en mere wienerbrødsagtig sag med flødeskum. Skal ikke være kræsen, jo.
Ellers har ugen for en stor del stået i oprydningens tegn. Og hold nu op, hvor det roder at rydde op! Det kommer altid lidt bag på mig. Jeg har flyttet ting omkring, fundet nye hjem til en masse af det, som jeg ikke længere brugte, og ordnet og sorteret i skræmmende mange sager. I den sjovere ende hev jeg alle mine projekttasker med strikketøj frem, og besluttede mig for, hvilke der skulle overleve som projekter, hvilke der skulle trævles op så garnet kunne genbruges, og hvilke der ærligt talt bare burde blive gjort færdige.
Når jeg således havde været vældig artig, syntes jeg det var på sin plads med en lille belønning. Eller to, for nu at være nøjagtig. Så jeg har kastet to nye projekter på pindene – to projekter som er gennemført fornuftige, og som mit hjerte har længtes efter i lang tid.
Gennem den sidste tid har jeg eksperimenteret en del med garnfarvning (mere om det en anden dag), og det kriblede virkelig i fingrene efter at se de fine farver strikket op. Så.
Jeg har slået op til endnu en Zweig. Jeg var jo vild med både processen og resultatet sidst, så hvorfor ikke bare gentage hele herligheden? Især fordi jeg forærede min første Zweig til min mor, eftersom hun så helt vidunderlig ud i den. Denne bliver strikket i det ultimative luksus-god-samvittigheds-garn fra Frisenvang, med mønster i mit eget hjemmefarvede elfenbensagtige alpaca med gyldne og lysegrønne islæt. Mums, altså.
Og så har jeg omsider fået Birds of a Feather på pindene; et sjal jeg har sukket efter i umindelige tider. Universet magede det simpelthen således, at det ikke kunne være anderledes. Jeg havde netop eksperimenteret mig frem til en magisk skøn farve, en varm gyldenbrun med grålige toner og messing-gule pletter (det er de to fed, der ligger forrest i billedet), da Laine Magazine No. 2 dumpede ned i min postkasse. Laine Magazine, med opskriften på Andrea Mowry’s betagende smukke sjal. Jamen, hvad skulle jeg gøre?
Annonce – bogen er lyttet på Saxo, som har givet bloggen et abonnement!
Når jeg sådan sysler omkring med hænderne fulde, nyder jeg at lytte til en god bog. Denne uge har Fay Weldon i dén grad fornøjet mig, med sin længe ventede fortsættelse på Ruths historie; En Hundjævels død. Den er forrygende god, og jeg nød at blive sendt sådan omtrent 35 år tilbage i tiden. Tilbage til Hundjævlens dage. Jeg var ellevild med den første bog, og den nye tager meget smukt tråden op. Den unikke fortællestil er intakt, og ligeså de indviklede intriger. Den lurende grusomhed der ligger i dette univers’ retfærdighedsfølelse får frit slag, og jeg var i hvert fald godt underholdt. Jeg giver både bogen og oplæseren (oplæseren er ekstremt vigtig for mig, når jeg læser med ørerne. En klodset oplæser kan ødelægge selv den bedste bog for mig…) mine varmeste anbefalinger!
Det har med andre ord været en mægtig fin uge, afsavn og ensomhed til trods, og næste uge tegner til at blive endnu bedre. Det er nemlig allerede på torsdag, jeg hopper på et fly til barnemirakelbarnland!! Uha, hvor jeg glæder mig til at kramme den lille familie, kysse en hel masse på dem, og i øvrigt også til at opleve en bid af Texas. Det skal nok blive spas. Sidst jeg var i Texas kom jeg knap nok uden for hotelkomplekset, så jeg tænker, at jeg har en masse til gode.
Jeg ønsker jer alle en skøn fastelavnsuge, med pragtfulde kostumer og masser af raslebøsser 🙂
Godmorgen. Dejligt at få ryddet lidt op i sine strikkeprojekter og tage nye beslutninger! Man skal aldrig gå ned på garn og strikkeprojekter. Jeg er ved at færdiggøre nr. 2 bluse af Else Schellerups Lina’s Top Down fra bogen Mange masker. Jeg strikker i Sandness garn, Tynn Line på pind 2. Jeg er vild med garnet og har købt samme garn til et nyt projekt i 3 farver, og jeg kan næsten ikke styre mig med at få beregnet masker og slået op til nyt projekt!
Kan se, du har de skønne Airpods – dem elsker jeg at bruge, og jeg skal til at genopdage Fay Weldon! Jeg har ikke hørt hendes romaner, kun læst! Synes du ikke, der er stor forskel på oplæserne – de kan ødelægge en bog, men også læse den op?
Helt enig; man må ikke gå ned på hverken strikkeprojekter eller strikkedrømme!
Jeg elsker mine Airpods, og min søde mand har faktisk lige foræret mig et par nye, som har støjreducerende effekt. Jeg tænker at de bliver helt vidunderlige på den næste tids mange flyveture!
Og så er jeg helt enig med dig i, at oplæseren kan trække en bog voldsomt op eller ned. Jeg kan ikke huske navnet på oplæseren af Fay Weldons nye bog, men hun er virkelig god, og drager lytteren med ind i det særprægede univers. Den kan med andre ord varmt anbefales til lytning!