Når jeg rejser, skal jeg have masser af bøger med mig. Det er absolut nødvendigt med gode bøger, både til de lange flyveture, og til at koble lidt af imellem alle oplevelserne. Tidligere proppede jeg mine kufferter med læsestof, og det fungerede for så vidt udmærket – bortset fra, at det kunne være svært at vurdere, hvor meget jeg ville få læst, og hvad jeg ville have lyst til. Mange er de bøger, jeg har hasteindkøbt i lufthavne og kiosker rundt omkring i verden… Forstå mig ret: bøger er fremragende souvenirs, men det der med at støve hektisk rundt efter den næste bog er måske ikke lige sagen.
Derfor hilste jeg e-bøgerne velkommen. E-bøgerne ændrede også mine læsevaner, og gjorde at jeg fik læst meget mere end hidtil, først og fremmest fordi der pludselig altid var en god bog ved hånden. Senere fik jeg øjnene op for lydbøgernes velsignelser, og selvom jeg stadig ikke synes de giver helt den samme fordybelse som traditionel læsning, så nyder jeg virkelig at læse med mine ører.
Helt vidunderligt blev det, da de skønne bog-streaming apps holdt deres indtog, og jeg har grådigt læst uendeligt mange bøger, som jeg næppe ellers nogensinde ville have stiftet bekendtskab med. For det er bare en af de ting, bog-streaming kan: Man får udvidet sin horisont, og kommer til at læse meget bredere end ellers. Når man ikke skal have penge op af lommen, er det langt nemmere at give den der lidt besynderlige bog en chance – og ofte har det netop være de bøger, som tog mig ud af min komfortzone, der har givet mig de bedste overraskelser.
Jeg har læst og lyttet på Bookmate, som har ladet mig prøve deres abonnement. Det følgende er således en reklame for Bookmate.
Sørgekåben af Mikkel Frey Damgaard er et godt eksempel på en bog, som jeg næppe havde taget ned fra boghandlerens hylder, men som virkelig har sat gang i en masse tanker hos mig. Det er historien om et selvmord, men det er en meget anderledes historie Den starter med selvmordet, og viser os så, hvordan det i årevis påvirker de efterladte. Mikkel tager os med på en rejse gennem sit liv – en rejse, hvor hans fars selvmord er med i bagagen. Sørgekåben er egentlig en fin sommerfugl, og Mikkels far elskede sommerfugle – men man får også en fornemmelse af, at Mikkel, i takt med at hans fortælling udfoldes, skræller den sørgekåbe af, som han har båret hele sit liv.
Mikkel er kun otte år, da hans far tager sit eget liv. Hans minder fra den tid er slørede, men ikke desto mindre tilbringer han sin ungdom og starten af sit voksenliv med at kæmpe med det. Hver gang han får at vide, at han ligner sin far, bliver han grebet af skræk for, om det betyder at han har arvet sin fars vanvid, og i optakten til den dag, hvor han vil have levet længere end sin far, hvirvles han ud i panik.
Mikkel beslutter sig for at kortlægge sin fars liv – at lære ham at kende. Og så begynder skeletterne at vælge ud af alle skabe. Det han troede at vide om sin barndom, viser sig at bygge på en masse familieløgne, og hans undersøgelse af faderens selvmord udvikler sig hurtigt til at blive et puslespil over hele familiens historie.
Den er rørende uden at være sentimental, psykologisk interessant uden at være lommefilosofisk – den er alt muligt godt, og den får de varmeste anbefalinger med herfra!
