Jeg lærte at strikke af min mormor. Min højtelskede mormor, som var den bedste mormor i hele den vide verden. Når jeg var så heldig at blive passet hos hende, gik dagene efter et helt særligt mønster. Først skulle der gøres rent. Alle vinduer blev smækket på vid gab, dynerne røg op i vindueskarmene til luftning, og mormor sang af karsken bælg, mens hun skrubbede hele huset.
Og så var det tid til formiddagskaffe og strik. Om sommeren sad vi ude på terrassen, om vinteren inde i sofaerne – med kaffekopper, citronsodavand og strikketøj. Jeg strikkede halstørklæder og bamsetøj, og hvad mormor strikkede, har jeg faktisk glemt alt om. Som et godt barnebarn var jeg nemlig helt og aldeles optaget af mine egne sager. Senere på dagen fulgte andre gøremål, for eksempel skulle mormor jo læse Anders And for mig, og jeg skulle tjekke slikskuffen og så videre, men om aftenen stod den igen på kaffe og strik.
Mit allerførste strikketøj var en nydelig grydelap i rødt akrylgarn. Mormor slog masker op, og viste mig hvordan man strikkede ret. Hun hjalp med at vende pinde, men ellers lod hun mig famle mig frem på egen hånd. Hun kvalte ikke min skaberglæde ved at tælle masker og den slags – og grydelappen fik da også en lidt besynderlig facon. Faktisk mindede den om en gammel Folkevognsbobbel, og den bar en særegen skønhed.
Nu har min niece bedt mig om at lære hende at strikke, og jeg er naturligvis sprunget til med største iver. For er der vel noget bedre end at videregive noget, man virkelig holder af? I weekenden skal vi i sommerhus sammen, og jeg har brudt mit hoved for at komme op med et projekt, som måske er en kende mere interessant end en rød grydelap. Alberte er nemlig noget ældre end jeg var, da mormor indførte mig i strikningens lyksalighed, og har nok en lidt højere standard.
Jeg har besluttet, at Albertes første strikkeprojekt skal være en hue. Jeg har pakket et par nøgler af Drops lækre Air, som er nemt og godt at strikke af. Det er et såkaldt blow yarn, hvilket vil sige at tråden ikke er spundet, men i stedet består af en slags tyndt rør, som uldfibrene er blæst ned i. Derfor skiller det ikke, når man strikker med det – og det er rart, både for store og små!
Hun skal strikke et langt, retstrikket stykke, som jeg så vil hjælpe med at sy sammen til et rør. Foroven samler vi maskerne til en puld, og forneden samler jeg så masker op langs siden til en ribkant. Så kan hun lære at strikke vrang, når ribben skal laves – og hvis det er for besværligt, skal faster nok gøre det for hende.
For at sikre mig, at mine beregninger og ideer holder stik, har jeg strikket huen op i barnevidunderbarnets størrelse. Jeg ved, at hun vil elske at have en hue magen til Albertes, for Alberte er sej. Til barnevidunderbarnets hue har jeg brugt mine garnrester fra da jeg strikkede Mini Me til hende, for hun har længe ønsket sig en regnbuefarvet hue, men strikker man den ensfarvet, bruger man knap 100 gram.
Strikkeskolens børnehue
Størrelse: hovedmål 49/52 – 52/55 cm
Garn: 2-2 nøgler Drops Air.
Pinde: rundpind 4, og enten rundpind eller jumperpinde 5. Jeg vil lade Alberte bruge rundpinde fra starten fordi jeg selv synes, det bare er så meget nemmere, men nogen vil måske foretrække at starte på jumperpinde.
Strikkefasthed: 18 masker x 32 rækker i retstrik. Normalt ville jeg skrive her, at strikkefastheden skal overholdes for at opnå et tilfredsstillende resultat, men med lige præcis denne hue kommer det sig ikke så forfærdelig nøje.
Pulden
Pulden strikkes som et langt, retstrikket stykke. Slå 31-33 masker op på pind 5, og strik retstrik. Lutter retmasker, pind efter pind, til stykket måler 50-52 cm. Luk alle masker af.
Fold stykket dobbelt, og sy de to ender sammen, så du får et rør.
Brug en stoppenål til at ri rundt langs den ene sides yderste masker. Stram herefter tråden godt til, så du danner en puld. Det kan være svært at samle hullet helt, men så syr du bare lidt på kryds og tværs – fra vrangsiden, så det ikke kan ses!
Ribkant
Langs den anden side på dit rør (altså modsat pulden) samles ca. 84-86 masker op fra vrangen. Strik rundt i rib, 1 ret, 1 vrang, indtil ribkanten er 8-9 cm lang. Luk maskerne elastisk af, hæft alle ender, og fold ribkanten op, så opsamlingskanten er skjult inde i folden.
Spændende at være barn hos dig 😀 Tak for hyggelig læsning og atter en fin opskrift.
Kære Amy, tak for dine søde ord! Minderne kom virkelig myldrende, da jeg sad og skrev dette, så dejligt at høre, at det var hyggeligt at læse.