Uanset hvor omhyggelig jeg er med løbende at rydde op i min garderobe, så er der ingen tvivl om, at halvårlige eftersyn er En God Ting. Jeg ved ikke helt hvordan det sker, men rod og overflod har det med at snige sig ind på mig. Det gemmer sig omhyggeligt i oprustningsfasen, for så pludselig at springe frem i hovedet på mig. Meget mystisk, men der er jo omvendt så meget jeg ikke forstår.
Jeg har et par forskellige overlevelsesstrategier når det kommer til rod: enten afsætter jeg en hel dag, går grundigt til værks, og kommer til bunds i det – eller også afsætter jeg 20 minutter hver dag henover en periode. Men uanset hvor fine strategier jeg har til min hjælp, kan jeg stadig synes det er svært når det virkelig bliver alvor; når jeg står med det enkelte stykke tøj i hånden. Hør lige her, jeg rockede den kjole på stranden i Frankrig. I 1999. Men hvem ved – måske den pludselig bliver sagen igen. Og måske den så vil virke knap så afklædt og lårkort. Måske.
Når jeg står overfor den slags sindsoprivende valg, er der et spørgsmål jeg altid stiller mig selv:
Hvis jeg var ude og shoppe nu, ville jeg så købe denne her?
Det afgør som regel hurtigt sagen – og meget ofte til fordel for bunken med det skal skal doneres.
Oprydning kan lidt være en fest, i hvert fald hvis man tager sig tid til at glædes og forundres over alle de fine ting, man lige pludselig får øje på. Havde for eksempel helt glemt mine gamle Dior solbriller, som i virkeligheden nok var smartere for 10-12 år siden end de er nu – men sjove, det er de!
Mit basistøj holder generelt ret længe. Det er forholdsvis sjældent jeg køber noget, som jeg hurtigt bliver træt af, og hvis jeg gør, er det som regel med vilje. Med vilje forstået på den måde, at jeg forelsker mig hovedkuls i en eller anden henrivende trend, som jeg omvendt godt ved, snart bliver gammel og træt. Så køber jeg en high-street udgave, som jeg med sindsro kan skrotte efter en sæson. Men langt det meste af mit tøj holder i årevis – og de halvårlige oprydningsseancer giver det ofte nyt liv, fordi jeg pludselig får øje på det igen.
Jeg har for eksempel et par læderleggings fra Helmut Lang, som nu har fulgt mig i otte år. De var så dyre, at jeg kastede en lille smule op i munden da jeg købte dem – men de har hængt på mig lige siden, og hvis jeg udregner hvad de har kostet pr. gang jeg har haft dem på, er de nok noget af det billigste i min garderobe! Her er de med min julegave fra sidste år og yndlingsstøvlerne – og så har de fået selskab af en evig klassiker; min ældgamle Chaneltaske. Lige stor nok til at rumme det allervigtigste, men heller ikke mere. Perfektion.
