I sidste uge delte jeg den nye forbedrede opskrift på Eksperimentet. Jeg er selv overmåde glad for sweateren, og indså ret hurtigt behovet for også at have den i en cardigan-udgave. Og fordi der sjældent er ret langt fra tanke til handling hos mig, vil jeg vise hvordan jeg har tryllet Eksperimentet II om til en cardigan.
Der er jo en temmelig irriterende detalje i forbindelse med cardiganstrik: man kan ikke strikke rundt, hvilket betyder at man kommer til at hænge på en hel masse vrangmasker. Vrangmasker er jo ikke den hornede djævel selv, men helt ærligt, retmasker er bare sjovere. Derfor har jeg prøvet mig frem med at strikke sweateren rundt, og derefter klippe den op og strikke forkanter på.
Det er sådan set gået rigtig godt. Det eneste der har voldt mig problemer, er ribkanterne foroven og forneden. Den nederste rib pillede jeg ganske enkelt op, så jeg kunne strikke forkanterne med, og hvis jeg skulle starte forfra med cardiganideen, ville jeg nok også strikke ribben med foroven.
Jeg ville altså slå (74) 78 (82) m op på rundp. 5.5 med dobbelt garn, og strikke 10 cm rib (1 r, 1 vr) frem og tilbage. Så ville jeg sætte de yderste 5 masker i hver side på tråd, og derefter begynde at strikke rundt.
Jeg ville følge opskriften helt indtil jeg nåede ribkanten forneden. Når jeg kom dertil, ville jeg strikke forkanterne. Jeg ville strikke de to gange fem masker fra tråden i rib, indtil de havde samme længde som kroppen (lidt som jeg gør det på 1981), og derefter samle kroppens og forkantens ribmasker, og strikke 7 cm rib frem og tilbage.
Til slut ville jeg klippe sweateren op fortil, sy forkanterne fast til opklipningerne, og nyde min nye cardigan. Så nemt, og virkelig pænt!
Der er mange som er lidt urolige for at klippe i strik, og jeg har da også grimme minder fra 80’erne om flanende kanter, som var blevet zigzagget til ukendelighed på symaaskinen – men der er en bedre (og nemmere!) måde. Man kan ganske enkelt sikre maskerne før opklip med en række af hæklede kædemasker. På den måde låser man maskerne, og kanten lægger sig virkelig pænt.
Normalt, når man skal klippe strik op, anbefales det at man fra start slår et par ekstra masker op at klippe i. Det er ikke nødvendigt her, fordi forkanternes bredde så rigeligt opvejer bredden af de masker der forsvinder.
Læg arbejdet flat, og find midten. Den vil være imellem to masker, da der et lige maskeantal på Eksperimentet. Ryk så en maske til siden, og marker denne maske. Det er den, du vil komme til at klippe i.
Men først skal du hækle. Du skal hækle kædemasker igennem halvdelen af din markerede maske, og halvdelen af masken ved siden af den. På den måde låser du strikken, så den ikke løber.
Du hækler først op langs den ene side, og hæfter enderne. Derefter hækler du langs den anden side, og hæfter også disse ender.
Så ser din strik således ud – to rækker af kædemasker, med en række tråde imellem.
I disse tråde mellem de to hæklede rækker klipper du (første gang med bævende hjerte, men tro mig, det ender godt!). De overklippede tråde vender sig ind under de hæklede kædemasker, og du har en fin kant at sy dine ribstrikkede forkanter på.
