Fest-tema
Enhver der kender mig, er helt på det rene med, at det der med madlavning på ingen måde er min spidskompetence. Jeg kan lave et hæderligt, dehydreret hiking-måltid, og jeg kan smække en julemiddag sammen så englene synger, men ellers… Derfor er det at sammensætte en interessant fest-menu faktisk en opgave af voldsomt skræmmende proportioner for mig, og jeg har da også vandret langs gærdet i dage og uger, for at finde det helt rigtige sted at springe over det. Lige der hvor det var lavest, uden at være helt udraderet.
I al beskedenhed synes jeg selv, at jeg kom op med nogle ret gode løsninger. Forretten bestod af bresaola, som var anrettet med lidt rucola, grana, citroner og en god olivenolie på lange, smalle skærebrædder. Super nemt, og noget så hyggeligt at sidde og snacke på, mens man lige kom i gang.
Hovedretten snød jeg med, og det er jeg glad for. Jeg fik leveret en helstegt pattegris, forskellige hjemmelavede pølser, og en masse salater. Nemt, godt og meget passende til en Skt. Hansaften, synes jeg.
Til desserten gik jeg all in på æstetikken, for vi ved jo godt, at det er udseendet der tæller, i hvert fald hvis man er en dessert til en stor fest. Folk orker i bund og grund ikke rigtig at spise så meget mere på dét tidspunkt. De vil danse, vil de – og de vil have cocktails med mange farver (så det ikke bliver for kedeligt når man skal kaste op, som min mands kollegas kone betroede mig, allerførste gang jeg mødte hende. Lige der blev grunden til et smukt venskab lagt!).
Jeg lavede en dessertbuffet med kusudama-kugler (til pynt!), kager, popcorn og bland-selv slik, omhyggeligt udvalgt og sorteret, så det passede med tema-farverne. Ikke skørt overhovedet – bare rigtig, rigtig pænt. Og lækkert. Og lige noget man kunne gå og nippe af hele natten igennem. Det gjorde heller ikke noget, at jeg blev nødt til at spise alle de grønne vingummier, som jo ikke matchede farvetemaet, så længe jeg bare slap for de gule, som nemlig smager grimt.
Og når nu jeg har sagt alt det, så kan det virkelig ærgre mig, at jeg slet ikke fik taget ordentlige billeder af herlighederne. De eneste billeder jeg har, er fra om eftermiddagen, hvor jeg havde prøvet at stille alt bland-selv slikket op – så I må lige tænke jer til kagerne (og en fornuftig belysning…).
En så nem fest-menu betød, at jeg kunne fokusere på det, der var det vigtigste for mig, nemlig selve festen. Spas og ballade, og masser af fri leg med alle de gamle venner. Man skal jo gøre det, man er bedst til 🙂
