I forlængelse af sidste lørdags indlæg om netikette, kunne jeg godt tænke mig at bruge lidt tid på et andet sæt overvejelser, som på sin vis hører til i samme kategori. Nemlig hvordan vi bruger internettet – og til hvad.
Jeg tror de fleste har oplevet perioder, hvor tiden forsvinder ned i det enorme cyber-gab, som hele tiden ligger og lokker (eller truer, om man vil). Man skal liiige tjekke et eller andet, og når man nu alligevel er på, så kan man da også lige tage en rundtur på de sociale medier, tjekke sin mail, og scanne en håndfuld websider for adspredelsens skyld. Og det er jo for så vidt uskyldigt nok. Hvis altså ikke det var fordi, at den tid som forsvinder i cyber-gabet, aldrig kommer tilbage.
En periode tænkte jeg, at den slags vist mest var et problem for de helt unge, men så begyndte jeg at kigge mig omkring. Nå ja, og kigge lidt på mig selv (altid mindre sjovt, jo…). Og det kan selvfølgelig være, at vi er helt anderledes end alle andre, mine objekter og jeg.
Jeg har observeret gennem en periode, og valgt at opdele mine observationer i to kategorier: det vi gør, når vi er alene (eller tror vi er alene, men der så står en skummel karakter i baggrunden og betragter os), og det vi gør, når vi er sammen.
Når vi er alene, sidder vi meget sjældent uvirksomme hen mere end ganske få sekunder, før telefonen åbnes. Det lader ikke rigtig til, at vi tolererer hverken ensomhed eller kedsomhed. Overhovedet. Og det er muligvis også på en måde ok, bortset fra, at mine bedste ideer ofte er kommet netop i de stille stunder helt alene, mens jeg ikke umiddelbart oplever, at min kreativitet blomstrer mens jeg surfer.
Hovedsagen er, at det først og fremmest er os selv, vi snyder, når vi tilbringer enhver ledig alene-stund online. Men desværre ser det ud som om, at denne vane er smittet af på vores omgangsformer, og det er bare ikke i orden. Kan vi ikke lige blive enige om én ting:
Man må aldrig – aldrig– sidde og bladre i sin telefon, når der er nogen, som har gjort sig den ulejlighed at opsøge ens selskab. Heller ikke selvom man kigger på virkelig morsomme kattevideoer på Facebook. Og man skal faktisk heller ikke stoppe de andres samtale for at vise dem omtalte kattevideoer.
Kan vi ikke godt blive enige om det? For selvfølgelig er der undtagelser, men som hovedregel er den altså fin.
I’m all in, og genseren din var lekker. Strikket selv?
Klem fra Ingrid
Godt vi er enige 😉
Opskrift på sweateren ligger her: https://fiftyfabulous.dk/oversize-sweater-i-to-farvet-patentstrik/
Jeg synes også, man skylder både sig selv og sit selskab, oftest at lægge mobilen væk og først finde den frem, hvis den skal bruges til en googling eller til at vise et link, og så væk igen – ikke som en selvfølge, hvor den lægger fremme fra start til slut (:
– A
Det er en vigtig pointe: det er ikke mindst for vores egen skyld, at vi skal lægge den væk!
Hej Pia
Ny her på din fede voksne blog, opdagede den i aftes, og kiggede videre til morgen, der er mange genkendelige ting, jeg føler mig jo helt normal nu 😉 Genkendeligt indlæg i dag, har lige holdt et par måneders pause fra de sociale medier ift at være aktiv, det er en oplevelse, at opleve kreativiteten blomstre, og al den tid der bliver frigivet. Gider heller ikke mobilen til komsammener, så ENIG!
Hilsner Anette
Velkommen til, og tusind tak for de søde ord! Hvordan har det været at holde pause fra sociale medier – og hvordan var det at ‘komme tilbage’?
Tak Pia 🙂 Jeg har i pausen stadig kigget på de sociale medier- fb og bloggene, dog i mindre målestok.
Jeg har tidligere haft pauser, men de har været anderledes end denne gang. Denne gang er jeg ovre det at kommentere eller blogge eller dele af pligt/vane, eller frygt for at blive “glemt” som en af dem på de sociale medier. Denne pause har gjort, tror jeg, at jeg har fået et mere balanceret forhold til det på nettet. Og det i sig selv frigiver en del energi til noget andet i det fysiske.
Jeg delte et opslag på fb den anden dag-jeg kunne ikke lade være, det var en god følelse, så tilbage og tilbage er så meget sagt, jeg har besluttet at jeg kun er aktiv når jeg slet ikke kan lade være, når begejstringen er så stor at fingrene ikke kan holde sig fra tasterne.
Har et spørgsmål, jeg har x felterne af for at modtage svar, men de kommer ikke i indbakken, jeg oplever det flere steder og aner ikke om jeg gør noget forkert?
God dag :)))
Det er da et fremragende udgangspunkt, kun at bruge sociale medier, når man ikke kan lade være. Så bliver de jo netop til glæde, og ikke til last.
Mht de manglende beskeder, så bliver de måske fanget i dit spamfilter?