Ny gæstefløj i mit Loveshack

Vi har brugt de seneste dage i mit Loveshack. Når man nu alligevel skal holde sig for sig selv, hvorfor så ikke gøre det et sted, man elsker? Og dét der Italien, som vi ellers havde planlagt, bliver vist ikke til noget lige med det samme.

Da jeg i sin tid overtog mit elskede lille sommerhus, havde jeg planer om at omdanne haveskuret til gæstefløj. Det stod der så fint midt i det hele, og bød sig til. Desværre viste skuret sig at være mindre velegnet til beboelse end først antaget. Ham min elskede hjalp min erkendelse på vej ved at hamre en pæl gennem et af vinduerne, hvilket nok i virkeligheden er ret typisk for hans måde at udtrykke sig på… Men det gjorde ikke spor, for vi har faktisk brug for skuret som skur. Det skal kunne rumme havemøbler, dykkerudstyr, kroketspil, harpuner og alle vores andre nødvendigheder, og dét levnede ikke meget plads til liggende gæster.

Heldigvis er vi velsignet med en familie af outdoor-tosser, som synes det er en fortræffelig ide at overnatte ude under stjernehimlen, hvorfor vi nu har udvidet vores beskedne Loveshack med en helt splinterny gæstefløj. Vores liggende gæster får så oven i købet fornøjelsen ved at have deres helt eget badeværelse. Måske mest bekvemt i sommerhalvåret, men hvor der er vilje, er der vej. Og jeg ville ærligt talt ikke blive synderligt overrasket over at se udvalgte familiemedlemmer i udendørs bad i vinterhalvåret – vi taler trods alt om folk, som er så hard-core at de, uden at fortrække en mine, overnatter udendørs på nytårsaften!!

Tilbygningen af en ny fløj har også medført et navneskifte. Når man er så fornem at man er flerfløjet, kan man ikke hedde Loveshack. Næ nej, så er man et Landsted, med stort L, og klar til at spise krisebær med de store!

Vores nye gæstefløj er således slet og ret et shelter, bygget af familien i fællesskab. Hjemmegjort, og meget smukt – og dertil en storartet soveplads for tre, ikke alt for store, gæster. Det er overvejende bygget af stolper og træ, vi allerede havde liggende. Det er bare én af fordelene ved at bo på en gammel bondegård: der ligger altid bunker af gamle sager hist og pist! Vi blev enige om et ret enkelt design, med et godt udhæng og en betragtelig dybde, så man ligger fint beskyttet, selv i trist vejr. Peter har bygget det med en god siddehøjde ude fortil, så man kan hænge ud omkring bålet – og endelig byggede han et par interimistiske bænke omkring, så der er plads til masser af middagsgæster.

Det kan godt være, at vi er sløjet gevaldigt af på den med vores vandreture, men nu kan vi da i hvert fald i det mindste genoptage vores hyggelige bålmiddage – og mon ikke det kan motivere os til at komme tilbage på de vandrestier, som vi holder så meget af? Og ja, Fili elsker det også, selvom hun nok ville sige, at det var en sølle erstatning for turene 😉