Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som ind imellem falder for opskriften på en sweater (/et sjal/et par sokker/xxx), men har lyst til at bruge et andet garn end det anbefalede. Måske er garnet fra opskriften svært at få fat i, måske er det voldsomt dyrt, eller måske har man bare lyst til et andet udtryk. Netop dette oplevede jeg, da jeg strikkede mine Zweig-sweatre, hvor det anbefalede garn dumpede på flere af de tre punkter.
Den nemme måde at udskifte et garn på, er selvfølgelig at finde et andet garn med en tilsvarende løbelængde, og så prøve sig frem, indtil man opnår den rette strikkefasthed. Det er ikke svært, og det var præcis hvad jeg gjorde med den første Zweig – jeg strikkede den i Drops Alpaca og Brushed Alpaca Silk, og det blev super flot. Men hvad nu, hvis man har en håndfuld lækkert, hjemmefarvet garn, som man har vældig lyst til at bruge til opskriften, selvom løbelængden er helt anderledes? Det var situationen for mig, da jeg skulle strikke den lækre model igen.
Det elfenbensfarvede garn med gyldne og lysegrønne skygger er hjemmefarvet (og jeg vil snart sætte det til salg i butikken – send mig en besked, hvis du allerede nu ved, at du gerne vil have fingrene i det), og det sorte er det lækre håndspundne garn fra Frisenvang.
Den næstnemmeste måde at gøre det på, er ved at tjekke om en af opskriftens andre størrelser vil passe dig, når du bruger et andet garn. Jeg lavede en strikkeprøve med mit garn, og sammenlignede den med opskriften. Jeg kiggede især på brystmålet, fordi det siger en masse om den færdige sweaters størrelse.
Jeg tog min lommeregner frem, og så begyndte jeg at taste. Hvis nu for eksempel opskriften fordrer en strikkefasthed på 24 masker pr. 10 cm (jeg ser bort fra højden på det strikkede, for den kan man som regel tilpasse undervejs, sådan lidt på slump), og angiver at der skal være 288 masker hele vejen rundt på det bredeste sted, jamen så skal man jo ramme 120 cm på det bredeste sted. Fordi 288 divideret med 2,4 (masker pr. cm) er lig med 120 cm.
Min strikkeprøve viste, at jeg havde 20 masker pr. 10 cm, og så var regnestykket enkelt: 120 (cm i alt) gange 2,0 (masker pr. cm) = 240 masker. Og jeg var heldig – hvis jeg gik en størrelse ned, ville jeg ende på 242 masker på det bredeste sted!
Det er ikke altid, man er så heldig, men det er værd at prøve. Meget ofte vil en størrelse eller to op eller ned gøre hele forskellen, i hvert fald hvis det garn man ønsker at erstatte med, ikke er alt for forskelligt i tykkelsen i forhold til det originale.
Dette er i øvrigt også værd at holde sig for øje, når man bare strikker helt almindeligt efter en opskrift. Hvis din strikkefasthed rammer bare en lille smule ved siden af, ender du med et færdigt resultat i en helt anden størrelse end du havde ønsket – så strikkeprøver (så kedelige de end er) FTW!!! Og hvis du slet ikke kan holde ud at lave en strikkeprøve, så gør i det mindste dig selv den tjeneste at måle din strikkefasthed hyppigt undervejs – og vær indstillet på at pille op, hvis den er helt ved siden af. Hellere pille 4 cm bærestykke op, end ende med en sweater, du slet ikke kan bruge…
Hej !
Det er så skønt at høre nyt fra dig, når vi nu sidder isoleret rundt omkring. Dog er vi nogen, der skal møde på Hospitalet hver dag, og være klar, når patienterne på et tidspunkt stiger i antal.
Har du lyst til at dele med os, hvordan du fabrikerer det smukke garn med små bomber i ? Der er måske en del derude, der har tid til at kaste sig over en ny hobby 🙂
Hilsen Anette
Kære Anette, I er hverdagens helte, og jeg håber I ved, hvor glade vi er for jer
Jeg har tænkt over om jeg skulle lave et indlæg om garnfarvning, men jeg er jo på ingen måde ekspert. Selvom processen er nem, er den stadig temmelig involveret, så jeg vil hellere henvise til de mange fine bøger, der findes om emnet.
De fine fregner fremkommer ved at man enten sprinkler farveopløsning på garnet, eller drysser det med farvepulver – nemt og virkningsfuldt!