Endnu en strikket hue – Rosa

Ja, endnu en strikket hue… Hvad skal jeg sige? Kører sådan lidt hue-tema for tiden. Når nu man har startet et eksperiment, hvor garderoben er begrænset til ganske få stykker tøj, må man jo være opfindsom – og jeg havde altså ikke inkluderet overtøj i eksperimentet 😉

strikket hue

Her er under alle omstæmdigheder en fin lille lyserød sag, som jeg har kaldt Rosa. Den kommer for alvor til sin ret på de skønne vinterdage, vi bliver forkælet med for tiden. Det er faktisk en reste-ting; da jeg i sin tid lavede min lækre sweater med hulmønster, fik jeg et par nøgler garn til overs, og de har nu fundet anvendelse.

Man skal bruge 2 nøgler Brushed Alpaca Silk fra Drops (eller lignende garn, som holder samme strikkefasthed: ca. 15 m på 10 cm), og en rundpind nr. 4.

Slå 72 m op i dobbelt garn, og strik 8 cm rib (1 r,1 vr). Skift herefter til mønster: 1 r, 5 vr. Strik til arbejdet måler 32 cm. På næste omg strikkes maskerne sammen 2 og 2, og de 36 tilbageværende masker trækkes herefter på tråd. Stram tråden godt til, hæft ender – og voila; et styks hue.

Og garnet kommer i alle mulige farver. Jeg siger det bare…

Måske vil du også læse...

4 Comments

  1. En fin måte å få brukt litt restegarn på og luen var lekker. Jeg går også rundt i en hjemmestrikket signalrød lue som jeg er så fornøyd med. Og du, det så ut som en super londontur under her. Fin veske også. Jeg har 255 i sort. Klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    1. Pia says:

      Det er skønt med lidt farve, og når det kun er en hue, er jeg ret modig 😉
      255 er en herlig taske – jeg synes de fleste af Chanels klassiske tasker er noget så fine!

  2. Ej hvor er den fin. Flot farve! 🙂

    1. Pia says:

      Tak 🙂 Er også ret glad for den – og så var den strikket på en aften!

Comments are closed.