Hudpleje og solbeskyttelse

solbeskyttelse

solbeskyttelse

Lad mig være ærlig fra starten: Jeg har ikke altid været specielt omhyggelig med min hud. De ansigtsbehandlinger jeg har fået i mit liv, kan uden besvær tælles på én hånd, og har i øvrigt alle knyttet til sig rejser som medfølgende hustru, hvor andre har taget ansvaret. Jeg hopper glad og gerne over hvor gærdet er lavest, er meget lidt tilbøjelig til at vælge hudpleje fra de dyre hylder, og har intet yndlingsmærke.

Men én ting, jeg altid har været meget opmærksom på, er solbeskyttelse. Jeg bruger altid solbeskyttelse, sommer og vinter, og når jeg er i solen længere tid ad gangen, er det altid med en hat.

I takt med at jeg er blevet ældre, kan jeg dog godt mærke behovet for en mere samvittighedsfuld tilgang til hudpleje, og jeg er begyndt at sætte pris på gode, plejende cremer og serummer – men en ting har ikke forandret sig: Jeg kigger altid efter, at min dagcreme har en fornuftig SPF.

solbeskyttelse

Og derfor er jeg meget begejstret for Niveas nye Cellular Hyaluron Filler + Volume Contour-serie, som jeg har fået lov at teste (det er derfor indlægget er markeret som ‘reklame’ – jeg har modtaget produkterne til test, men er ikke blevet betalt for at skrive om dem). Serien er specielt udviklet til den modne Fiftyfabulous hud. Her får jeg min solbeskyttelse sammen med kollagen-boostere som styrker huden og pumper elasticitet tilbage i den, og med de vigtige hyaluronsyrer, som hjælper hudens celler med at binde fugt, så den bliver friskere og mere strålende. Og det er ikke engang løgn.

Jeg kan faktisk se en markant forbedring af min hud, til trods for at jeg testede serien i en meget hektisk periode, det vil sige under mindre end optimale omstændigheder. Min hud ser levende og lækker ud, og den indbyggede SPF gør, at jeg ikke behøver bekymre mig om flere lag af cremer (med mindre jeg skal decideret i solen, for i det tilfælde klasker jeg altid en faktor 50 i ansigtet, bare for en sikkerheds skyld).

Serien indeholder en dagcreme, en natcreme og en virkelig skøn serum. Specielt seriens Plumping Pearls Serum har vundet mit hjerte. Den præsenterer sig indbydende, i form af små fine perler som fordeler sig let og blødt på huden, og er i det hele taget bare skøn at have med at gøre.

Til sidst en ikke uvæsentlig faktor, nemlig prisen. Serien forhandles i Matas, og alle produkterne koster det samme, nemlig 189,95 – og her kan man i dén grad tale om fuld værdi for pengene!

Måske vil du også læse...