Om et par dage hopper jeg på et fly, som skal bringe mig til Texas. Til barn, svigerbarn og (ikke mindst!) barnemirakelbarn, så jeg kan få lov at kramme og kysse lidt på dem igen. Jeg forestiller mig, at jeg finder tid til at skrive lidt derovre, men jeg har også lavet et par indlæg klar i forvejen, så her ikke bliver helt stille.
Jeg kommer til at medbringe en ganske omfangsrig bagage – men meget lidt af det vil være mit eget. De to store kufferter kommer i alt overvejende til at rumme ungernes ting, så jeg pakker let og simpelt. Håndbagagen er heldigvis min egen, så den skal kunne noget. Min toilettaske regner jeg med at kunne presse ned i en af kufferterne, så jeg kan have alle yndlingsprodukterne med, uden at skulle bøvle med at hælde det hele over på små flasker… Resten bliver noget med jeans, t-shirts, skjorter og lidt lækker strik, og det skulle fint kunne være i en kabinekuffert.
Mit personal item, den der fantastiske taske, som kan ligge under sædet foran mig, bliver proppet til randen, for den skal skaffe mig frelst gennem en lang flyvetur. I bund og grund har jeg ikke så meget imod de lange flyveture. Jeg mener, hvem holder af at sidde mast inde i en stålcylinder, som bliver skudt gennem luften? Men jeg prøver at betragte det som hyggelig ekstra-tid. Tid som kun kan bruges på rare ting, som at læse bøger, bladre i glittede magasiner (som jeg ellers aldrig finder tid til derhjemme), og selvfølgelig på at strikke.
For at det kan være hyggeligt, er der imidlertid lige et par ting, der skal have en smule opmærksomhed. Jeg skal for eksempel helst have støttestrømper på. Så smukt og klædeligt… men det frelser mig fra hævede ben med pinefuld uro både under og efter flyvningen. Jeg er også nødt til at tage mine forholdsregler i forbindelse med min ansigtshud, som ellers skrumper et par størrelser i den tørre kabineluft, for derefter at krakelere som lerjord under den texanske sol. Derfor medbringer jeg Filorgas Oxygen dag- og øjencreme, som har den fordel, at de indeholder de fineste små lysreflekterende pigmenter, der får huden til at se langt friskere ud, end den egentlig er.
Med tanke på tiden efter flyvningen har jeg også medbragt Filorgas geniale Pore-Express, som er en makeup-base, der udjævner hudens toner, uden at give egentlig farve. Naturligvis har jeg også min trofaste Grown Alchemist ansigtsspray med, som jeg altid bruger flittigt, selv under kortere flyveture – et hurtigt pust, og huden bliver øjeblikkeligt fugtet og opfrisket.
Endelig ligger der altid en dåse vaseline (til sprukne læber, revne neglerødder og kruset hår!) og en mild duft i min toilettaske. Denne gang er det den fine Saiga fra Le Couvent som er kommet med, for dens friske frugtagtige noter er lige hvad jeg trænger til efter mange timer i fly og lufthavne.
Alle produkterne i min toilettaske kan købes hos Magasin og Matas, og i udvalgte parfumerier.
Til trods for det sædvanligvis udmærkede udvalg af film, har jeg selvfølgelig også brug for et par bøger til turen. Både noget lettilgængeligt og noget der kræver lidt mere af mig – og så en lydbog, til hvis mine øjne bliver trætte før hovedet. Alaa-al-Aswarnys historie fra det egyptiske forår, Jeg løb mod Nilen, lyder lovende, og det samme gør Hende der må dø af David Lagercranzt. Afslutningen på Millennium-serien, hvor Lisbeth omsider får mulighed det endelige opgør med sin fortid – den glæder jeg mig til! Jeg tænker også, at jeg skal lytte videre på Jussi Adler Olsens Offer 2117, som virkelig har fanget mig, og som nok skal hjælpe med at fordrive tiden. Jeg har downloaded alle bøgerne på Saxos app, så jeg kan læse og lytte som det passer mig undervejs. I øvrigt er jeg så heldig at ham min elskede netop har foræret mig et par nye Airpods, af den fine slags med støjreducerende effekt. Dem glæder jeg mig umanerligt meget til at bruge, for mens jeg synes at blive mere og mere støjfølsom med alderen, så bliver jeg vældig træt i hovedet af at bære høretelefoner…
Jeg har ladet mig fortælle at man som regel får lov til at medbringe sine strikkepinde på et fly, deres anvendelighed som våben til trods. Jeg har bare aldrig turdet tage chancen, så jeg sørger altid for at bruge pinde af bambus eller træ til flyveturene. Denne gang vil jeg nok strikke på mit Birds of a Feather-sjal. Det er bare række efter række af ukomplicerede retmasker, og dermed det perfekte bagtæppe til både film og lydbøger. Ellers har jeg ofte et par sokker med som flystrik, fordi det er så enkelt, småt og helt igennem bærbart et projekt, men lige nu har jeg ondt ved at skulle lægge mit sjal fra mig. Det er en genial opskrift fra Andrea Mowry, som kan købes på Ravelry eller findes i Laine Magazine nr. 2. Jeg strikker med mit eget håndfarvede garn, og jeg elsker hvordan det skønne gror frem mellem fingrene på mig!
Alt i alt tegner det til at blive en forrygende tur – og under alle omstændigheder bringer den mig jo frem til noget, jeg rigtig gerne vil!
Har aldrig haft problemer med strikkepinde på flyrejser, men har altid brugt bambuspinde! Det er da genialt at rejse med fyldte kufferter med tøj til familien derovre, så har du plads i kufferterne til nyt tøj, når du vender hjem. Rigtig god tur!
Nej, jeg har også altid tænkt at pinde af bambus eller træ var ok. Jeg kan ellers bedst lide mine stål-pinde, men kan slet ikke klare tanken om at få dem taget i lufthavnen, så jeg har et sæt træpinde til rejser.
Og så gav du mig da lige en god ide! Det ville jo dumt at rejse hjem med tomme kufferter…
Skønt med tomme kufferter til hjemturen, så kan der jo shoppes i Texas. Go tur 🙂
Hahaha – skønt at vide at mine læsere er meget smartere end mig!!! Jeg havde slet ikke overvejet det, men I har da ret: det ville jo være helt fjollet at flyve med tomme kufferter!
God tur 🙂
Tak! Uh, hvor jeg glæder mig
Hvis jeg var dig, ville jeg købe mindst 100 Melatonintabletter 3 mg og begynde at tage en tablet 1 time før sengetid 8 dage før hjemturen – måske også i den første uge hjemme i DK. Hvis altså du døjer med jetlag. De er også gode, hvis du eller din mand af og til har søvnproblemer herhjemme.
God tur – skulle du have rigtig god tid, må du gerne lige besøge mine tre børnebørn i Montana, kysse dem fra mig og sige, at jeg savner dem helt vildt, tak!
Melatonin er et vidundermiddel, og jeg bruger det derovre. Jeg har nemlig sværere ved at rejse øst til vest, end vest til øst.
Jeg hopper forbi Montana hvis lejligheden byder sig Puha, det er ikke sjovt at have sin familie i et andet land!
Kære Pia
Jeg spurgte i Security om jeg måtte have strikkepinde med i flyveren og fik at vide, at det må man godt nu, da der er blevet lempet på nogle af reglerne for hvad man må have med sig i kabinen.
:0) Rigtig god rejse Lotte
Tak for det – det er da dejligt! Tak fordi du deler, så sødt af dig