Langsom Lørdag – helt langsom…

Der er uendeligt mange ting, jeg elsker ved Comosøen – men hvis jeg skal vælge den allervigtigste, må det være det langsomme liv med uendeligt god tid, området indbyder til.

Uanset hvilket hoved jeg har med derned; om det er det almindelige, fokuserede og afslappede hoved, eller det stressede, opkørte, distraherede hoved (som stadig fra tid til anden sniger sig ind i min hverdag derhjemme), så er det helt sikkert, at i samme øjeblik bilen drejer op ad vores bjerg, så slipper alle spændinger. Skuldrene falder ned på plads, og med ét er duftene tydeligere, farverne skarpere, og livet smukkere.

Her smelter det hektiske liv magisk bort, og man introduceres til et langt mere behageligt tempo. Et tempo der er langsomt, hvor al tid er god tid, alt pres er opløst i solskin, og livet er fyldt med lange, tilbagelænede dage i varme og latter. Et tempo der giver plads til De Små Ting. Du ved, de der små øjeblikke, som tilsammen udgør et liv.

Et hyggeligt  ‘Salve‘ til de folk du møder på din vej; de venlige ansigter du møder på de små cafeer, som ligger og putter sig i snart sagt hver eneste krog. Duften af frisk græs, når det lige har regnet; af brændt jord når sommeren er på sit højeste, eller af nyfalden sne når vinteren er allermest gavmild. Og smagen. Åh ja, smagen af Como. Como smager af nocciola is, solmodne tomater, Leo’s geniale pizza – og lidt af fuldkommenhed.

I dén slags øjeblikke kommer det nemt til at se ud som om lykken bor ved Comosøen, og man bare er heldig, at man kan komme på besøg.

Men hvad nu, hvis lykken ikke har fast adresse? Hvad nu, hvis lykken gider bo alle steder, hvor du tager dig tid til at invitere den?

Og hvad nu, hvis den tid du skal tage dig, ikke går fra noget andet? Jeg vil vove den påstand, at vi alle kan gå ned i tempo, og stadig have god tid alt det nødvendige. Tempo og tid er nemlig inde i ting, ikke udenfor. Uden ‘ting’, ingen tid. Tid eksisterer kun i ting.

Tag tiden tilbage. Sæt tempoet ned, indeni tingene. Når du lægger vasketøj sammen så vær dér, sammen med de uens sokker og hele familiens underbukser. Mærk at tiden strækker sig, når du er sammen med den – også selvom du er lynende effektiv.

Start med at øve dig på de nemme ting, som vasketøjet for eksempel. Eller bilkørsel. Altid en fordel at være tilstede, når du kører bil, jo. Eller start i det helt små, med tandbørstningen. Udvælg dig en eller to aktiviteter, som går igen i din hverdag, og gør dem til dit retreat, til den tid, hvor du virkelig går ind i tiden, og mærk hvor rart det er.

I startern vil du formentlig have svært ved at huske på det. Nye vaner er ikke nødvendigvis nemme at skabe, uanset hvor gode eller rare de er, men gør hvad du skal, for at huske det. Sæt små post-its til dig selv rundt omkring, om nødvendigt. Pludselig kommer det helt af sig selv – og det bedste af det hele? Det smitter. Selv de mindste lommer af nærvær har en evne til at brede sig, så du langsomt men sikkert kommer til at overtage mere og mere af dit liv. Og det er ok – det er jo trods alt dit 🙂

Når alt det er sagt, så er Como altså noget særligt. Det er ikke bare en lille blå prik på kortet: det er et idyllisk stykke af dejligheden 😉