April skal være en langsom måned. I april skal der nydes – og der skal være tid til det. Januar, februar og marts er suset forbi i en hvirvelvind, og nu har jeg brug for at indhente mig selv. Det skal april bruges til.
I april skal jeg for eksempel slet ikke rejse. Altså, jeg startede jo måneden i Italien og er rejst hjem derfra, men ellers ikke. Det skal nok blive sjovt at se, hvor godt det kommer til at gå med det, og jeg må da hellere også straks komme med en disclaimer: Hiking er ikke at rejse. Nu starter hikingsæsonen nemlig, og jeg skal nok sørge for at være der, når det sker. Lige derude, midt i det grønne og spæde, spirende, det løfterige og drillende. For det er nemlig april: spirende, løfterig og drilsk.
Fraregnet det med hiking, så skal jeg altså ikke rejse i april – men hvad skal jeg så? Jeg skal
- have en (eller flere!) Saturdates med ham min elskede. De kan meget vel ende med at blive Mondates, eller Thursdates – men de skal være der! Der er så meget at se og opleve, og jeg har verdens bedste legekammerat at gøre det med.
- forhåbentlig på Mungo Park og se Transfervindue – selvom det tilsyneladende er helt håbløst at få billetter. Elskede bogen, og kan slet ikke tro andet end at stykket også er vidunderligt.
- i tilbagetrækning med gode venner. Noget jeg nyder helt enormt, og som jeg ser meget frem til!
- glæde mig over årets første konfirmand i templet. I mange år har konfirmationer ikke sagt mig meget, men efter jeg selv er begyndt at holde dem, er det blevet noget jeg nyder. Der er nemlig noget helt særligt ved at stå overfor et ungt menneske som har brugt tid på at finde ud af, hvad de tror om livet, som derefter har truffet et vigtigt valg, og til sidst ønsker at dele deres velovervejede beslutning med familie og venner. Unge mennesker er i det hele taget herlige. De er så uspolerede og fine, og de har de bedste spørgsmål. De er nysgerrige og undrende, og undren er det største under.
- til et par store fester. Uh altså, store fester, fine kjoler (!) og glæden ved at fejre nogen man holder af.
- bage nogen pandekager. Noget jeg gør alt for sjældent, jo. Eller…
- i haven, selvfølgelig. Ikke på den omfattende måde, hvor man bliver træt og beskidt – mere på den romantiske Carl Larsson-måde, med florlette kjoler og madkurv. Det sidste forudsætter formentlig lidt af det første, men det er så også okay.
- bage hveder!!! Mange hveder. Og spise dem allesammen selv, fordi de vist ikke helt duer til den der LCHF-ting, ham min elskede har kørende.
Hvad skal jeres april gå med? Hvis nu I sidder med geniale ideer til ting vi bare skal prøve på vores Saturdates, må I meget gerne sige til!
Mine to første uker i april skal gå til ferie. Ikke dra på ferie, men ferie fra jobb. Kanskje blir det en liten tur for å se til vårt sommerhus. Dine planer høres fine og avslappende ut. Balanse av aktivitet og rekreasjon er bra. Interessant å lese om LCHF touren til din mann. Jeg har spist lavkarbo i 6,5 år, bortsett fra når jeg får mine sukkerorgier, og har fått et nytt liv for mage og tarm. Jeg spiser ikke mel, gryn, lite frukt, poteter, rotgrønnsaker, ris, pasta osv., men heller ikke mye fett.
Ønsker dere en riktig fin påske videre.
Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no
Et par ugers stille ferie lyder godt!
Spændende at du har begrænset kulhydrater så længe – jeg kan godt undvære ‘almindelige’ kulhydrater, men sukker i ren form (altså med e-numre osv… SLIK) er en af mine helt store glæder 😉
Det er min utfordring også, Pia. Jeg kan ikke klare et liv helt uten sjokolade, iskrem, kaker og slikt. Jeg får noen kick av og til der jeg spiser mengder før jeg klarer å stoppe.
Ja, når først man får begyndt… Puha, nogen gange (alt for ofte) spiser jeg, indtil jeg nærmest er dårlig. Har det til gengæld pragtfuldt imens det står på 😉
Lige fundet din blog, den ser spænende ud.
Lyder rart med lidt ro hvis du har rejst meget den sidste tid.
Jeg vidste ikke der blev holdt budistiske konfirmationer, men på den anden side de fleste religioner har overgangs ritualer…. jeg gad godt vide mere om dette.
Nu vil jeg tage en lille lur med hunden, inden vi går tur og jeg bager pandekager…
Velkommen til Anette, og tak for de søde ord. Det er noget helt nyt med buddhistiske konfirmationer, og i virkeligheden er der ikke tale om en konfirmation som sådan, men faktisk det vi kalder en ’tilflugtsceremoni’. Det er en ceremoni, hvor man officielt bliver buddhist, og passer på den måde fint ind i den danske tradition.
Lyder godt med en lur med hunden – hunde er virkelig gode til den slags 😉