Jeg startede oprindelig de her Langsom Lørdag-indlæg på opfordring fra en god veninde, som i al stilhed undrede sig over, hvorfor jeg dog ikke skrev mere om det, som fylder så meget i mit liv: meditation og buddhisme. Det kom jeg sådan set også til at undre mig over. Hver gang jeg nævnede en smule om det herinde, fik jeg en masse interesserede spørgsmå og kommentarer, så det lod til, at det var noget mange af jer godt gad at læse om – så hvorfor egentlig ikke? Jeg har undervist i meditation og buddhisme igennem 17 år, og det har jeg gjort på en baggrund der, sådan i al beskedenhed, er ret solid. Jeg har dels en teoretisk baggrund, i form af en MA i Buddhist Studies fra Sunderland University, dels en omfattende praktisk tempel-træning, der i 2007 ledte til ordination som ‘munk’ i den japanske Tendai-skole. Senere har jeg været med til at starte Dansk Dharmacenter, hvor vi prøver at skabe en dansk form for buddhisme. Det har været noget af en balancegang, hvor vi har forsøgt at bibevare den væsentlige del af buddhismen, mens vi har frasorteret noget af den kulturelle bagage fra Japan, og samtidig tilføjet noget af det, som er vigtigt i en dansk kontekst. I Danmark lægger vi for eksempel meget større vægt på den meditative træning end man typisk gør i Japan, så de lærere vi har uddannet og trænet i Dansk Dharmacenter er meget rutinerede i meditation, men knap så velbevandrede i de traditionelle ceremonier som markerer årets og livets gang i Japan.
Når så mange pludselig interesserer sig for noget så uproduktivt som meditation, er det selvfølgelig fordi folk stille og roligt begynder at få øjnene op for, hvad det kan betyde for ens hverdag. Der er lavet masser af undersøgelser der viser, hvad buddhister har vidst i mange år: at meditation træner hjernen i lykke. Den jeg holder mest af er temmelig gammel – den er fra tiden lige omkring årtusindskiftet, og er gengivet i Daniel Golemans bog Destruktive Følelser. I al sin enkelhed viser undersøgelsen at
1) hjernen er plastisk – den ændrer sig livet igennem, og bliver ganske enkelt bedre til det den gør meget. Undersøgelsen viste også, at som konsekvens heraf kunne man se at
2) hjernen hos erfarne mediterende var blevet anderledes end ‘almindelige’ hjerner. Det er nemlig sådan, at forskellige følelser har forskellige signaturer i hjernen; de hører til forskellige steder. Den venstre frontallap, som er det område, hvor de positive følelser sidder (følelser som for eksempel glæde, kærlighed, medfølelse og omsorgsfuldhed) var ganske enkelt blevet større og mere veludviklet på den erfarne mediterende – hans hjerne var blevet bedre til at have det godt. Endelig viste undersøgelsen, meget glædeligt og overraskende, at
3) det er aldrig for sent at få det bedre. Selv ganske få timer på meditationspuden gjorde en forskel; det kunne ses på scanninger lavet før og efter et otte uger langt meditationskursus for begyndere.
Og hvad kan vi så lære af det? Ja, noget peger jo på, at visse dele af den vestlige psykologi muligvis tager fejl, når de opfordrer til, at man lever sine følelser ud. Med mindre selvfølgelig, at det er følelser, man godt gider at blive god til. For jo mere man lever en følelse ud, desto mere træner man sin hjerne til at opleve og udtrykke netop den følelse.
Er det ikke bare fantastisk? Vi kan ikke bare træne vores krop op til de mest utrolige fysiske bedrifter; vi kan også træne vores hjerne op til at blive god til lykke! Det har altid fascineret mig, og når jeg ind imellem har tænkt, at jeg da ikke gad al det der meditation, er det lige præcis dét, det har fået mig tilbage på sporet. For jeg har jo oplevet at det er rigtigt. Jeg har jo oplevet hvordan min ubevidste respons med tiden er blevet mere og mere positiv, og jeg dermed har fået nemmere og nemmere ved at vælge lykken.
Hvorom alting er, så er det siden blevet til en masse lørdags-skriveri om det gode, langsomme liv med tid til eftertanke, og til at stoppe og dufte til roserne, og efterhånden er det faktisk, lidt efter lidt, også blevet til noget der minder om et komplet meditationskursus for begyndere. Det er så sket ,uden at det rigtig var planlagt, men sådan sker ting jo ofte.
Netop fordi det ikke har været planlagt, mangler der måske en slags overblik over det samlede materiale, og det er egentlig det, jeg vil give her. Jeg vil dog ikke gøre det uden at gentage hvad jeg har skrevet gang på gang: Man kan ikke lære meditation fra en bog eller en række blogindlæg. Ikke engang mine. Man kan kun lære det ved at gøre det. Meditation er ikke noget man tror på, det er noget man gør. Uanset hvor meget tid du dedikerer til at lære om meditation, så vil dit liv ikke ændre sig en tøddel, førend du rent faktisk sætter dig ned og gør det. Allerbedst sammen med én som har en vis erfaring, og kan guide dig en smule undervejs. Skrevne instruktioner kan jo altid kun forholde sig til den gennemsnitlige oplevelse – aldrig til lige præcis hvad der sker for dig. Og det er de færreste af os, der er sådan rigtig gennemsnitlige. Faktisk er vi alle unikke, og vi kommer alle til opgaven med hver vores bagage, som gør, at vi har brug for hver vores vejledninger.
Forestil dig to mennesker, der begge skal gå ad en snoet sti med bind for øjnene, vejledt af en tredje person som kan se (kunne egentlig være en morsom ide til en selskabsleg!). Hvis person A kommer til at hælde mod højre, vil vejlederen skulle bede ham om at holde til venstre, mens person B vil få at vide at hun skal fortsætte ligeud. Forskellige anvisninger, men forskellige på en måde der gør, at både A og B kommer uskadt frem til målet. Og dette kan jo ikke lade sig gøre på skrift. Når man skriver om meditation, kan man kun beskrive den lige vej til målet, og således ikke tage højde for de individuelle udsving.
Med det i baghovedet har jeg alligevel lavet en helt grundlæggende, og meget simpel, indføring i meditation. Og her mener jeg virkelig grundlæggende, bare lige nok til at man kan komme i gang. Derefter har jeg skrevet lidt om det kreative sind, om hvordan det nogen gange kan være vældigt frustrerende med al den opfindsomhed, og om hvordan man kan tøjle den lidt. Jeg har også skrevet om sammenhængen mellem krop og sind, og om hvordan vores krop kan hjælpe, når sindet ind imellem bliver sløvt i meditation.
Der er et indlæg om kedsomhed og FOMO – Fear Of Missing Out. Meditation er nemlig af og til en voldsomt kedsommelig affære, i hvert fald indtil man har fundet ud af, hvordan man fastholder interessen. Endelig er der et par indlæg om hvordan man kan indarbejde meditation i sin hverdag og skabe en ny vane, og om hvordan man kan arbejde lidt mere avanceret med åndedrættet.
Efter alle de indlæg om den klassiske, siddende meditation (det de fleste nok almindeligvis forbinder med ordet), har jeg skrevet lidt om et par andre meditationsformer. Jeg har selv haft meget glæde af både meditativ læsning og gående meditation, sidstnævnte især i den form hvor man går længere stræk ad gangen, udendørs, og i frisk tempo. Endelig har jeg også fortalt om vores helt særlige nytårsmeditation, som vi laver i templet ved hvert årsskifte.
Som jeg vist også har skrevet i flere af indlæggene undervejs, så er I altid velkomne til at skrive til mig, hvis I oplever problemer med jeres meditation, eller hvis I er nysgerrige efter at høre mere. De af jer, som bor i det nordsjællandske (og for så vidt også jer andre – I får bare en noget lang transport), er meget velkomne til at komme forbi i templet hver anden onsdag, hvor vi mødes til fællesmeditation – det kan I læse mere om på templets Facebookside, hvor I også kan stille eventuelle spørgsmål.
