For at kunne tilvælge en ny, langsommere livsstil, er det en god ide at prøve at gøre overgangen så nem for sig selv som muligt. Det er altid svært at lære nye færdigheder og inkorporere nye vaner, og der er altså ikke nogen grund til at gøre det sværere for sig selv end allerhøjst nødvendigt. Derfor vil jeg foreslå at man lægger ud med noget helt grundlæggende – nemlig søvn.
Jeg har altid været et sovedyr, og når tingene er svære, har jeg ekstra meget brug for min søvn. Derfor gør jeg mig endnu mere umage end ellers for at skabe de rette omstændigheder for en god nattesøvn i øjeblikket – og så hjælper det da også lidt, at mit soveværelsesprojekt er under succesfuld udvikling 🙂
For mig starter den gode nattesøvn allerede om morgenen. Jeg står altid op med det samme vækkeuret ringer. Det der med snoozefunktioner er slet ikke noget for mig – jeg foretrækker en klar skillelinje mellem søvn og vågentid. Stadig halvsovende pjasker jeg vand i ansigtet og putter mig i en hyggelig morgenkåbe, inden jeg tuller ned i køkkenet, hvor jeg lufter ud, tænder stearinlys, og under mig selv en lille stund til reflektion.
Jeg har et alter i køkkenet, hvor jeg dvæler lidt ved dagens start. Jeg tænder røgelse, og minder mig selv om mindst tre gode ting, jeg har i vente. Det kan være både stort og småt, og et løfte om at jeg vil tage hul på en ny bog, bage en frisk portion boller, klippe et julehjerte eller afsætte tid til en god gåtur, tæller bestemt i denne sammenhæng.
I løbet af dagen prøver jeg at finde tid til at bevæge mig. Der blev sagt prøver… Men altså, når det lykkes, så giver det en helt anden træthedsfornemmelse at have brugt kroppen, i forhold til de dage hvor det kun er hovedet der har været i spil. På med røjserne og ud efter gran og kogler – så slår du to fluer med ét smæk. Det er også afgørende for mig, at jeg tager mig tid til meditation – det er en mental oprydning og træning for mig, og jeg fungerer bare skidt uden.
Aftenen starter tidligt for mig, i hvert fald når jeg har fokus på den gode søvn. Lige efter aftensmaden går jeg op og fjerner min makeup, renser huden, og tager nattøj på. På den måde er jeg klar til at putte mig under et tæppe, og kan mere eller mindre bare vælte omkuld når jeg skal i seng.
Der er mange der hævder, at skærmlys er forstyrrende for nattesøvnen, og derfor bør undgås lige før sengetid. Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt; jeg læser som regel e-bøger på min telefon eller iPad, så jeg får masser af skærmlys, og det lader ikke til at genere mig. Til gengæld har jeg erfaret at de konstante zig-zagbavægelser i hjernen når jeg surfer rundt på nettet (og falder i de der mystiske huller med overflødige facts…) på én gang udmatter og ophidser mit sind, så det undgår jeg. Aftenen er helliget enten læsning eller TV-kiggeri af den afslappende, sammenhængende slags. Ikke noget med at suse rundt mellem tyve forskellige ting – én bog eller én film / serie, så jeg får lov at fordybe mig.
Jeg forsøger at gå tidligt i seng – og i hvert fald nå at lægge mig, før jeg begynder at døse hen. Har jeg først småslumret på sofaen, er det alt for besværligt for mig at falde rigtigt i søvn når jeg kommer op i seng, så ved første fornemmelse af at hovedet bliver tungt og der er lagt op til pingvindans * går jeg op – også selvom klokken ikke er ret mange.
Mit soveværelse holder jeg køligt, frisk og mørkt – og meget ryddeligt. Det er et af de få steder i huset, hvor julemanden ikke har kastet (så mange) nisser op. Jeg kan mærke, at rod i mine omgivelser meget nemt bliver til rod i mit hoved, og det har jeg ikke brug for, når jeg skal sove. Det er i virkeligheden så lidt der skal til, og det er i dén grad umagen værd. Det er jo for eksempel ikke når jeg skal sove, at jeg har brug for at blive mindet om kufferterne der stadig mangler at blive pakket ud (et tilbagevendende tema i mit liv…), vasketøjet der hober sig op, eller alt det der egentlig godt kunne tåle en tur med strygejernet!
Dagen slutter, som den begynder: med en stille reflektion. Jeg dvæler ved mine kære, nyder at være dem nær, og gennemgår derefter dagens glade oplevelser. De bump der har været på vejen, får ikke lov at fylde nu – dem tager jeg mig af på andre tidspunkter. Om aftenen fylder jeg mig selv med taknemmelighed, for når man er taknemmelig er det svært samtidig at være rigtig sur eller trist, og på den måde er taknemmelighed den bedste hovedpude.
* Pingvindans er et (selvopfundet) meditationsteknisk udtryk, som beskriver et fænomen, de fleste sikkert kender – der hvor hovedet falder så man sidder og nikker, og man, for den udenforstående betragter, får en besnærende lighed med en pingvin….
