Jeg ved ikke om der er nogen der har opdaget det, men det er altså blevet efterår!!! Helt vidunderligt efterår, med klar blå himmel og sprød kulde der napper i kinderne. Og vafler. For det er jo en del af efteråret. De fleste har nok allerede en yndlingsversion af de lækre, sprøde vafler, men hvis du er frisk på at prøve noget nyt, laver jeg dem på denne (nærmest lidt sunde) måde:
Mos en banan. Bland den med et æg, to spsk hvedemel, 1/2 tsk bagepulver, 1 tsk vanilje og et nip salt. Bag dejen sprød i vaffeljernet, og så er der kun tilbage at beslutte, hvad der skal på dem… Ikke nemt – og jeg veksler da også mellem at spise dem som de er, og at putte smør og chiafrø på dem, eller hakkede mandler, eller marmelade, eller (måske allerbedst?) doce de leite. Haps. Også gode som morgenmad.
Noget helt andet, der imidlertid også er uløseligt knyttet til efteråret, er langsomme date-nights ude i spa’en. Nok et af gårdens hyggeligste steder, ikke mindst fordi computere og telefoner er forment adgang 🙂
Det har på alle måder været en vældig fin uge – men måske ikke så tung på de store, delbare oplevelser. Jeg har nemlig tilbragt størstedelen af tiden med at leve et stille, kontemplativt tempelliv sammen med mine søde og dygtige kolleger. Ved sådan nogen lejligheder får vi mulighed for at fordybe os, og øve os på at leve sådan som vi hver især allerhelst vil. Jeg betragter den slags tilbagetrækninger som en slags træning på en manøvrebane. Tempellivet skaber et kontrolleret, lukket miljø, hvor man kan få lov at eksperimentere og begå fejl, uden at det har de store konsekvenser. Fuldkommen som når man skal lære at køre bil, så er det ikke nok at være skrap på manøvrebanen. Det er ude i livet, det virkelig tæller – men man lærer en vældig masse ved at træne i trygge omgivelser.
Det er ikke kun sindet, der er blevet trænet. Kroppen har også fået sit, og det har været sjovt! – men mere om det senere. Foreløbig vil jeg bare se at få vasket træningstøjet, så jeg er klar til endnu en festlig uge.
Jeg har også fået læst en masse. Hvis jeg har forsømt noget i ugens løb, skyder jeg skylden på Mofibo – alt for fristende jo, med stakkevis af bøger indenfor rækkevidde hele tiden!
Næste uge får jeg forhåbentlig også gode læsestunder. Det ser i hvert fald ud som endnu en stille uge; ingen store planer, men mange af de små – jeg skal for eksempel til middag med mine gamle skolekammerater, og så har min egen Frk. T fødselsdag. Det skal nok blive spas!
