Søndags Snapshots i julens tegn

Wow, siger jeg bare, sikke en juleuge! Museumsbesøg, julebio, Tivoli-aften og gourmetophold på Bandholm Hotel – alle de gode oplevelser er nærmest snublet over hinanden, og jeg har lykkeligt taget imod. Nu sidder jeg, sådan lidt forpustet af alt det fine, og så har jeg endda en juletræsfældning med efterfølgende julefrokost til gode, her lige om lidt!

Ham min elskede og jeg havde en dejlig julekærestedag, hvor vi først var på Louisianna og se deres udstilling om månen. Total nostalgi at genopleve de herlige øjeblikke, dengang Armstrong udtalte de udødelige ord om One small step for man, one giant leap for mankind. Jeg lå og sov på min farmors stuegulv, da min mor blidt ruskede mig vågen: “Pia, du skal se det her…” Jeg forstod vist ikke rigtig, hvad det handlede om, men sugede de voksnes spænding til mig, og nød det i fulde drag. Udstillingen på Louisiana er snart slut, men har I lidt tid til overs, kan den klart anbefales – og det kan deres julebuffet også.

Derefter tog vi i biografen og så Den tid på året, som jeg nød. Jeg hadede slutningen, som jeg fandt både triviel, forudsigelig og unødvendig, men herregud, det var jo bare slutningen – resten af filmen knuselskede jeg, og den gad jeg godt se igen hvert år til jul! Og så til sidst i Tivoli. Juletivoli, som er den slags Tivoli, jeg holder allermest af. Og da vi kørte hjemad i mørket, mens vi skrålede julesange af hjertets lyst, var jeg så lykkelig, at jeg var lige ved at sprænges.

For 49 år siden lærte jeg en helt særlig pige at kende. Det venskab består endnu, omend vi ikke længere ser hinanden helt så ofte, som da vi boede lige overfor hinanden på Kløvertoften. Men det interessante er, at hver gang vi mødes, er det som om vi bare behøver at tage tråden op fra sidst vi mødtes, og fortsætte hvor vi slap. Der er en helt speciel tryghed ved at være sammen med én, som kender hele ens historie, og som har holdt én ud gennem både op- og nedture, livet igennem. I fredags havde hun fødselsdag, min veninde (hun er nøjagtigt 29 dage yngre end mig, hvilket har givet anledning til jubel fra skiftevis min og hendes side), og vi fejrede hende på det helt vidunderlige Bandholm Hotel. Og sikke et sted!! De kan virkelig noget med stille, underspillet, og 100 % stilsikker luksus. det er et af den slags steder, man bare ikke vil hjem fra. Det er bestemt ikke sidste gang, vi har besøgt Bandholm Hotel, for lige så velegnet stedet var til en intim fødselsdagsfejring, lige så genialt ville det være til en romantisk weekend for to.

Næste uge står den på den traditionel julekagebagedag med familien, endnu en fødselsdag, og en tur på Zoologisk Museum med barnevidunderbarnet for at finde nisser. Nå ja, og så alt det løse, som småkagespisning i husets bedste stol  med et lunt tæppe om benene og en god bog i hænderne, dejlige gåture i en decembernøgen skov og lidt mere julepynt. Bare lidt mere 😉

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig juleuge, og håber I husker at nyde den i fulde drag. Julens dage er så korte og få, så det er bare om at tage imod dem med åbne arme!

Måske vil du også læse...

6 Comments

  1. Hvor ser det skønt ud! Lyder som alletiders fantastiske uge du har haft.
    Må din kommende uge blive akkurat ligeså herlig 🙂

    1. Uh tak, Anja – og i lige måde! Det er jo bare om at nyde det, for lige pludselig er det slut

  2. Elsebeth says:

    Var det mon et julemysterium? I søndags lå min mobil på spisebordet – ingen rørte ved den. Pludselig sagde Siri “Du skal ringe til Else Marie!” Hvordan kunne hun dog få Siri til at give mig den besked? Det kunne vi ikke finde ud af, men hvor var det dog smart! Vi er ungdomsveninder, og hele sit voksenliv har hun boet i Florida. Vi besøger hinanden og følger også stadig med i hinandens børns liv. Selvfølgelig ringede jeg til Else Marie, og vi fik en dejlig lang samtale, så nu er vi begge med på det sidste nye. Det var meget glædeligt, men hvordan pokker kunne det gå til – hun havde ikke ringet til mig, fortalte hun, jeg havde ikke talt om hende, og min telefon havde været slukket. – Det er nemlig noget helt særligt at kende en, som kender hele ens baggrund, forældre, søskende, og de fælles minder “Kan du huske dengang …”

    1. Sikke dog en dejlig, hjertevarmende historie! Vi skal passe godt på de der helt særlige venner – dem der fulgt os, og kender os på godt og ondt. Tillykke med, at du også har sådan en i dit liv ❤️

  3. Å det hørtes ut som noen nydelige dager. Slike skal man ta godt vare på og gjemme i livets minnebok.

    1. Det skal man nemlig, de er livets små skatte ❤️ God juletid til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.