Så vovet en overskrift som “Alt hvad du har brug for at vide om…” end kan forekomme, så tænker jeg at den er ok her, al den stund at gliking er min egen opfindelse, og at det dermed er mig, der bestemmer hvad der overhovedet er at vide om det!
Fuldkommen som glamping – Glamorous Camping – er en ting, forudser jeg, at gliking – Glamorous Hiking – også nok skal blive det. Ja, det er noget jeg selv har fundet på, men det er ikke første gang i menneskehedens historie, at personer er kommet op med fremragende ideer (hallo, menneskeskabt ild, hjulet og smartphones).
Skøn, skøn udsigt over bjergtoppene omkring Comosøen.
Gliking går i al sin simpelhed ud på at gøre hiking til en mere glamourøs, og dermed også en mere attraktiv, oplevelse. Og for lige at rydde eventuelle misforståelser af vejen, vil jeg gerne starte med at fastslå, at jeg ikke taler om at ramme vandrestierne i stiletter med en flaske champagne rumlende i rygsækken. Det er hverdagsglamour, det her. Det er et varmt brusebad, en blød seng, og noget god mad i stearinlysenes skær, for eksempel.
Så charmerende hardcore, ultralight hiking end kan være, så kan nogen (mig, mig, mig!!) altså godt blive træt af at vaske mig i en sø med en grydesvamp og drikke filtreret vand der smager af andemad. Jeg kan også ind imellem tænke, at jeg er lige lovligt tæt på det der natur, for eksempel hvis en hjort synes den skal gø af mit telt en hel nat igennem. Jeg kan faktisk også, helt uden større besvær, finde en masse godt at sige om springmadrasser, temperaturregulerede soverum og rene lagner – og så er jeg slet ikke kommet ind på de mere uappetitlige aspekter af hiker-livet!
Derfor har vi henover sæsonen arbejdet os frem til et par gode principper, som vi gør vores ypperste for at tage i betragtning, når vi planlægger vores ture.
Smukke Cinque Terre.
For det første har vi indført en regel om, at hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, skal hver anden nat tilbringes på et hotel. Jo total luksus med træk-og-slip, rigtige dyner og en radiator at tørre sit våde tøj på – og også helt særligt at slutte en lang og anstrengende dag med at trække i noget (næsten) rent tøj, og sidde og spise en lækker middag mens man skåler med sin yndlingsmakker.
For det andet har vi besluttet ikke at lægge mere vægt på os selv, end at turen stadig er en fornøjelse – og i forlængelse heraf er vi gået ganske langt i bestræbelserne på at finde ultra super letvægtsudstyr, så der bliver plads til lidt luksus ved siden af. Det er jo indlysende nok, at hvis sovepose og regnfrakke tilsammen vejer 6 kg, så er der næppe kræfter til at bære helt så mange delikate snacks og luksusartikler (shampo, ansigtscreme, stearinlys, hyggetøj til bålet osv) som hvis basisudstyret kan komme ned i vægt.
Desværre er det sådan med hikingudstyr, at jo lettere det er, jo mere kostbart bliver det så også. Derfor kan det svare sig at tage sig tid til nogle overvejelser, inden man placerer hele pensionsopsparingen i tarps og pandelamper. Vi har i hvert fald opdaget, at der er områder hvor det helt afgjort kan svare sig at investere i det dyre udstyr, og andre områder hvor det faktisk ikke helt giver mening.
Sko vil jeg nævne allerførst, for det er et sted, hvor man virkelig kan gøre det nemmere for sig selv. Hvis man insisterer på at gå i traditionelle vandrestøvler, skal man vide at vægt på fødderne belaster kroppen 4-6 gange mere end vægt på ryggen. Det vil sige, at hvis du vælger lette trailrunners på omkring 1/2 kg istedet for vandrestøvler på ca. 1 1/2 kg, kan du uden besvær putte 4-6 kg mere chokolade og en pæn kjole til om aftenen i rygsækken! Hvis du dertil lægger, at selv den mest robuste støvle ikke vil kunne forhindre regnvand i at løbe ned ad dine ben og ind til dine fødder (hvorfra det ikke kan undslippe igen!), og at støvler giver en langt større risiko for vabler fordi de er så ufleksible, er valget egentlig ret nemt.
Temmelig våde sko på Gendarmstien. Heldigvis tørrer mine lette sko lynhurtigt!
Køb dine sko 2 numre for store, men vælg en model der er så smal i hælen at du kan få den til at sidde fast ved at snøre den omhyggeligt. Hvis den smalle læst giver problemer ude ved tæerne, er der særlige måde at snøre skoene på, som løser dette problem.
Hvis du ønsker at glemme alt om dine problemer, skal du bare gå i for små sko.
The Houghton Line
Rygsæk er til gengæld en af de ting, hvor vægten ikke nødvendigvis er det vigtigste. En nok så let rygsæk vil føles tung, hvis ikke den passer til din krop. I øvrigt er de fleste ultra letvægtsrygsække uden ramme, hvilket gør at vægtfordelingen er mindre end optimal, så den faktisk er sværere at bære. Alt i alt vil jeg anbefale at man finder den letteste blandt de rygsække der passer en – for mig var valget nemt, for der var kun én (1!!) ud af de mange, mange rygsække jeg prøvede, som sad fornuftigt på min åbenbart absurd korte overkrop. Man kan selvfølgelig også udstyre sin makker med en Tryllebør. Vel i virkeligheden den optimale løsning, men ikke altid til at gennemføre…
Stealth camping på Bornholm
Telt eller hængekøje, samt underlag, quilts og soveposer, er afgjort værd at investere i. Det gør en kæmpe forskel om dit telt vejer 660 gr som vores, eller om vi snarere taler 6,6 kg. Selvfølgelig har et letvægtstelt sine ulemper; blandt andet er det typisk kun i ét lag, men vores har nu modstået en del ganske vedholdende regn uden problemer.
Madlavningsudstyr er et område hvor man kan spare på vægten, uden at det nødvendigvis kommer til at koste en masse penge. Et Trangiasæt er vanvittigt tungt, og dertil kommer vægten af gasflasken. Vi bærer et helt let udstyr, som brænder fortrinligt på både træ og alkohol. Som regel samler vi brænde, men hvis vi er meget trætte (eller det øser ned), bruger vi lidt ethanol. Se det i funktion her, på vores hyggelige date night.
Tøj er lidt en afvejning. På den ene side gider du ikke slæbe en masse tungt tøj, hverken på kroppen eller i rygsækken, men på den anden side er det afgørende vigtigt at du føler dig vel tilpas. For at jeg kan være vel tilpas, har jeg også brug for at være ikke alt for grim. Min grænse går ved regnslaget, som nok er praktisk, men som får mig til at føle mig som Mumitrold, men sådan er vi jo så forskellige. Vi bærer lange bukser af den tunge slags, med forstærkninger bagpå og ved knæene, lavet i så tæt et materiale at myggene ikke kan stikke igennem. De er ikke letvægtsagtige overhovedet, men de er praktiske. Til gengæld medbringer vi kun ét sæt undertøj, ét par strømper og én tshirt som skiftetøj, og skyller bare det beskidte op undervejs. Vores overtøj vil ofte blive båret i rygsækken, og er derfor meget let. For eksempel vejer min dunjakke kun 263 gr., og vores regntøj er lavet af et materiale der vejer 192 gr. pr. m2.
De penge man ødsler ud på andet udstyr, kan man relativt nemt hente hjem på maden. Man kan sagtens købe frysetørret mad, men det bliver hurtigt en dyr (og lidt tvivlsom) fornøjelse. Det er meget sjovere og billigere at tørre sin egen mad – hvis man er den lykkelige indehaver af en ovn, som kan varme mens ovnlågen står på klem, er det bare at gå i gang, og ellers kan man købe et tørreapperat til rimelige penge.
Resten er helt op dagsformen. Gider man at gøre sig umage med at få en skøn tur, jamen så bliver det en skøn tur! Alt det fine ligger nemlig klar derude, lige til at trave rundt i. Rigtig god tur 🙂
