Søndags Snapshots fra Italien er altid en fest – og måske allermest i foråret. Her kommer foråret nemlig til tiden, og varmen bliver budt velkommen tilbage med høj, blå himmel og blomstrende kirsebærtræer, lige som det bør ske her i april. For det er jo det, det er nu: april. Den første, oven i købet. Har dog ikke tænkt mig at forsøge mig med en aprilsnar, for det er jeg virkelig ringe til.
Jeg vil bare nyde så skønt her er, både ude og inde. At sollyset strømmer ind gennem vinduerne, og at det længe lyst om aftenen. At mine fine sofaer stadig føles nye og helt rigtige, og at jeg har gode venner at hygge mig med i dem.
Om dagen får vi gået nogen gode ture, både over bjergene og rundt i byerne. Begge dele er herlige, hver på sin måde. Bjergturene giver den afsondrede ro, som er så livsaligt god, mens byturene byder på lækkerier omkring snart sagt hvert eneste gadehjørne. Hvor er det heldigt, at jeg ikke behøver at vælge 🙂
Hvor sød er den lille buttede flaske Limoncello ikke? Gider godt nok ikke drikke stadset, men nøj hvor jeg synes det ser fint ud. Og hvor italiensk er den storblomstrede dug? Deres restauranter er sjældent kønne, i hvert fald ikke efter dansk standard, men stemningen (og den gode mad) opvejer det rigeligt – og i øvrigt har jeg lært at sætte pris på den anderledes æstetik. Straks jeg ser påtrængende farver og mønstre, begynder mundvandet at løbe som på en af Pavlovs hunde…
Åbne vinduer er noget af det bedste jeg ved. Jeg havde næsten glemt hvor godt åbne vinduer dufter om foråret, og jeg er så heldig at få rigeligt af det, takket være de 5-600 liter vand, der har ligget og puttet sig i vores lille hus, mens vi vendte ryggen til.
Uhm, påskeæg… Sjovt nok at puste æg jo, men der er intet der slår et godt chokoladeæg. Eller fem.
Nå ja – og fik jeg så nævnt, at kirsebærtræerne blomstrer hernede? Jeg knuselsker kirsebærtræer, og bliver straks sendt tilbage til vores vidunderlige forårstur til Kyoto for nogen år siden, når jeg ser dem. Burde virkelig få plantet en håndfuld kirsebærtræer derhjemme. #forårsmål
Lige om lidt går turen hjemad igen, og jeg håber virkelig nogen kan lokke det danske forår til at tage sig lidt sammen. Marts er et upålideligt bæst af en måned, men det er bare ikke okay med sne i april. Blev der sagt!
