Så er vi fremme ved fjerde søndag i advent. Alting er klart – eller i hvert fald så klart, som det bliver i år. For nu skal der ikke længere laves noget som helst andet end julemiddag. De kort, der ikke er skrevet, bliver ikke skrevet. De småkager der ikke blev bagt, den konfekt der ikke blev lavet – hvad det nu end er, man kan komme i tanke om ikke at have nået – det er alt sammen ligegyldigt nu. For nu er det jul.
Jeg har før skrevet om, hvordan det er super vigtigt at planlægge sin jul efter sine ønsker – at vælge til og fra, så der er tid og overskud til at nyde det, man vælger at gøre. Men det er lige gået op for mig, at jeg slet ikke har delt mit måske vigtigste tip til en glædelig jul her i huset, så det kommer her:
Vi har altid fuld knald på fra midt november, og frem til ugen før juleaften. Og så skruer vi heeelt ned. Den sidste uge inden jul er altid til den absolut fredelige side, med ganske få, meget low-key arrangementer. Fordi sådan kan vi lide det.
Således har vi været i juletivoli (igen), vi har spist en hel masse flæskestegssandwich og knas, og vi har set julefilm. Mange julefilm. Og kun en enkelt har skuffet. Faktisk er det imponerende hvor dårlig en julefilm skal være, førend jeg bliver skuffet, men A Very Murray Christmas klarede skærene, og er nu permanent og for evigt strøget af listen. Så kan den lære det.
Lillejuleaften er helt særlig her i familien. En bittersød dag, fuld af minder. For det er dét, sorgen efterhånden er ved at være blevet til: minder. Gode minder, om et ganske særligt menneske, som vi stadig savner. Men som vi langsomt er ved at lære at leve foruden.
Peter og jeg lægger blomster ud om lidt, og senere mødes vi alle på kirkegården. Det er en sorgfuld dag, men også en dag hvor vi rykker sammen, og nænsomt deler en dyrebar stund. Og hvor vi prøver at huske på, hvor heldige vi var, at vi lærte så særligt et menneske at kende.
Jeg ønsker jeg alle en rigtig glædelig jul, og takker jer så inderligt, fordi I gider dele mit lille online univers med mig. Det betyder langt mere for mig, end jeg egentlig har ord for – så jeg siger bare TAK. Og glædelig jul.
Hej Pia
Tak i lige måde fra Odense,hvor julen her ikke har helt den samme kraft,men holdes alligevel
og denne gang med Thomas Evas søn her, så Buddha og den lille sangha er har lidt indskrænket
plads. Kærlig hilsen herfra.
Mange kærlige julehilsner tilbage til jer ❤️
Tak Pia og i lige måde. Du ønskes en glædelig, fredfyldt og helt igennem velsignet jul.
I lige måde – vi ‘ses’ på den anden side
God jul Jeg har ikke vært noe flink til å kommentere i det siste, men jeg leser alltid bloggen din og gleder meg over dine fine og varierte innlegg.
Du har et så godt språk – jeg elsker forøvrig dansk
Kære Anne, tusind tak for dine søde ord! Jeg tror du er den første der nogensinde hat sagt, at de elskede dansk – da specielt i forhold til norsk, som er så syngende smukt.
Håber du nyder juledagene ❤️