Weekend-kuffert til Rom

Det er efterhånden en del år siden, jeg opdagede hvor meget nemmere flyrejser er, når man ikke medbringer en indtjekket kuffert. En weekend-kuffert er alt man behøver, og med den kan man slippe afsted med at ankomme senere til lufthavnen, og gå langt uden om køen ved check-in. Oven i købet bliver man fri for at stå og trippe i den trælse kødrand af trætte rejsende, der hver især spejder ivrigt efter deres ejendele ved ankomsten, og man slipper også for de jævnlige forsinkelser, med deraf følgende langsommelige arbejdsgange, panik-køb og så videre.

Der er mange gode grunde til at nøjes med håndbagage, og lavprisselskaberne har givet os endnu én: prisen. Man skal vist være helt usædvanligt opfindsom for at finde anledning til at betale en mindre formue, for at kunne lade sig besvære af en kæmpe kuffert med ting, man højst sandsynligt ikke får brug for.

Normalt ville jeg pakke to par bukser, en nederdel, fire forskellige toppe og to jakker til en weekendtur. Jeg vælger naturligvis tøj, der alt sammen kan kombineres på kryds og tværs, så jeg får sådan rundt regnet 36 forskellige outfits at vælge imellem. Det er som regel rigeligt til en weekend…

Jeg pakker nærmest altid to par bukser, to jakker og tre par sko. Det er ikke fordi jeg forestiller mig, at det er nødvendigt under fornuftige omstændigheder, men fordi jeg alt for ofte er blevet fanget i en ondskabsfuldt beslutsom regnbyge, for derefter at tilbringe resten af min tur i let fugtigt tøj.

Denne gang har jeg dog valgt at putte et par kjoler i kufferten i stedet for, al den stund at vejrudsigten for Rom lokker med 30 grader og fuld sol. Således er min kuffert pakket med følgende:

Nederdel – sort skind, som passer til alt, og kan holde til det meste.
Top – en skøn mønstret sag, som jeg slet ikke er klar til at give slip på endnu. Må også kunne bruges under en chunky cardigan, når det bliver koldt.
Kjoler – den fine fra Stine Goya, og en enkel, grå sag, som er god at rejse i.
Et par lette herrebukser – de ryger formentlig først på i lufthavnen på afrejsedagen, når jeg skifter ud af nederdelen.
En let strik – mest fordi det er så umanerligt koldt på flyet.
Læderjakke – fordi det er det eneste, der duer med min fine kjole. Se i øvrigt mine overvejelser omkring tropiske regnskyl ovenfor.
To par flats – sorte og pudderfarvede.
Sneakers. Selvfølgelig sneakers til Rom, fordi man går så meget.
Undertøj – altid hudfarvet, så det passer til alt.

Jeg rejser i den grå kjole, strik, læderjakke og sneakers. Så det nemt at skrælle de yderste lag af ved ankomsten, og være klar til at indtage Rom på et øjeblik.

Den største udfordring ligger i toiletartiklerne. Der er jo en kedelig begrænsning af væsker, men efterhånden kan nærmest alt fås i små, bekvemme rejsestørrelser. Jeg foretrækker dog som regel at hælde en smule af mine sædvanlige produkter på små beholdere (Søstrene Grene har nogen fine nogen), så jeg ved præcis hvad og hvor meget hver beholder indeholder.

Jeg medbringer dag- og natcreme, en god serum (flyrejser gør ikke noget godt for huden), deodorant, leave-in balsam til mit uregerlige garn, bodylotion, tandpasta og en farvet dagcreme i en gennemsigtig plastikpung. I en anden pung har jeg min geniale derma-cloth, tandbørste, hårbørste, elastikker, hårnåle, og resten af min makeup. Den består af diverse stifter til kinder, kindben osv., og behøver derfor ikke særlig opmærksomhed i lufthavnen.

Derudover medbringer jeg en to tasker; en stor og en lille. Man kan aldrig have for mange tasker, og mens en lille taske er nem at rende rundt med, er en stor taske nødvendig for at rumme pas, pung, telefon og mit nød-kit. Mit nød-kit er stort set altid med mig, og består af oplader, powerbank, ørepropper (er ret lydfølsom), mine trådløse earpods (hvis jeg hellere vil lytte end læse på flyet), fugtighedslotion, et par hårelastikker og en håndfuld Panodiler. Med dét kan jeg erobre hele verden 😉