Når jeg er her i Rio, bor jeg hos min søn og svigerdatter. De har en helt vidunderlig lejlighed i den bairro der hedder Recreio, midt i Rio, helt tæt ved stranden.
Når et ungt par i Danmark skal indrette deres lejlighed, sker der typisk det at de tager i IKEA, hvor de køber alle basistingene til rimelige penge, og derefter stille og roligt tilføjer deres eget særpræg. Sådan kan Alexander og Marilia ikke gøre. For det første så er dette langtfra det første hjem, de har opbygget helt fra bunden (de har boet i Copacabana, Danmark og Abu Dhabi før), så lysten til at investere alt for stort er voldsomt stækket, og for det andet findes der slet ikke noget IKEA hernede. Alligevel er det lykkedes dem (Marilia. Alexander har intet med det huslige at skaffe…) at skabe et pragtfuldt hjem, hvor stemningen er en herlig blanding af det brasilianske, det nordiske, og det storbycool.
Spisepladsen er lækkert opbygget med lyse, klassiske møbler, der får ekstra liv med de geniale lamper, planterne (elsker planterne, elsker alle planter) og hylden på væggen bagved.
Lejligheden er, som storbylejligheder oftest er: lille bitte. De har tre værelser, fordelt på omkring 70 m2, så der har været brug for at tænke kreativt for at få plads til det hele. Kreativiteten har også været i spil på det rent praktiske plan ? Marilia har virkelig kæmpet for hvert eneste møbel der er her, for hernede går man ikke bare ind i en butik, vælger et møbel, betaler for det, og tager det med sig hjem. Det ville være alt for nemt. Man kæmper, forhandler, trækker tov, og venter i én uendelighed. Hvis man så er rigtig dygtig / tålmodig / truende, står der pludselig en dag en mand og banker på døren med noget af det man ønskede sig. Noget af det. Ikke det hele, ikke på én gang.
Stuen er ikke stor, men den er hyggelig, flot og funktionel. Sofaen er genial til så lille et rum; hver sektion kan trækkes ud eller skubbes ind, afhængigt af om man har brug for en stor flyder til kærestehygge, eller om det er bedre med en lille sofa, så der også er plads til et par stole til gæster.
Alle kroge er udnyttet. Her er det stykket bag hoveddøren, der er blevet til en “entre” ? der er en hylde med knager til telefoner, punge, nøgler og tasker.
Deres køkken er langt og smalt, og dermed svært at indrette. I Brasilien tager man sit køkken med sig, når man flytter, så dette er håndbygget til rummet, og fungerer overraskende godt. Skabene går helt til loftet, så de rummer ufatteligt meget, og de grønne planter (som stortrives hernede, på en måde som jeg kun kan være misundelig på) giver rummet liv og charme.
Soveværelset er forholdsvis stort, og igen har Marilia udnyttet pladsen optimalt. Kommode og stumtjener holder styr på hatte, tasker, tørklæder, kosmetik og undertøj, og sengen er høj, så der er plads til en masse opbevaring under den. Det specialbyggede skab rummer resten af deres tøj.
Mit værelse (ja, jeg føler mig virkelig hjemme) er indrettet med et garderobestativ, en sovesofa og et par hylder. På et tidspunkt skal der også et arbejdsbord herind, så Marilia har et sted at sidde med sine lektier.
Lejligheden rummer, sin beskedne størrelse til trods, hele tre badeværelser. Der er to som dette, og et lidt mindre, som min opfindsomme svigerdatter har omdannet til vaskerum ved ganske enkelt at fjerne toilettet, og installere en vaskemaskine i stedet.
Der er også en dejlig altan, men det er begrænset hvor meget den bliver brugt, fordi der er herlige fællesarealer med grillpladser osv i bebyggelsen. Til gengæld er det rart at Alexanders træningstøj kan bo udendørs, så undværes kan den ikke!
Det er vidunderligt at være her. Det er tydeligvis et sted som bliver elsket højt af dem der bor her, og det vil altid være vigtigere, end hvilke møbler man omgiver sig med. Omvendt vil jeg sige, at det kun bliver bedre, når der er så smukt som i denne lejlighed!
